Begrebet globalisering anvendes i dag både af forskere og politikere uden at brugen af begrebet er entydig. Artiklen forsøger derfor at systematisere, diskutere og problematisere begrebet globalisering.
For ganske få år siden talte alle om internationalisering(1). På et G7(2) møde i Frankrig, hvor verdens syv rigeste nationer mødtes, dukkede et nyt begreb op. Den franske præsident Chirac talte om globalisering(3). Dette begreb eller fænomen er på ingen måde entydigt, og man synes at kunne iagttage mange opfattelser af globalisering(4). Her skelnes mellem den liberale økonomiske opfattelse, den teknologiske opfattelse, den radikale opfattelse, den militær-strategiske opfattelse, den økologiske opfattelse, den sociologiske opfattelse og endelig den liberale politiske opfattelse af globalisering(5).
Helt tilbage fra Adam Smith og David Ricardos kamp mod enevældens merkantilisme har liberalisterne ønsket frihandel. Liberalisterne er af den opfattelse, at fri handel og dermed fri konkurrence mellem de forskellige nationer skaber en optimal international arbejdsdeling. De forskellige nationer producerer det de er bedst til, og dermed sikres forbrugerne de billigste varer(7). Lavtlønsområder producerer forholdsvis arbejdskraftsintensive produkter som brydning af råstoffer, fremstilling af tøj eller anden bunkervarer. Områder med høj løn fremstiller kapitalintensive produkter som kræver stor know-how og dermed lang uddannelse(8). Indenfor international økonomi tale man om landenes komparative fordele.
Det er en kendsgerning, at denne frihandels ideologi er vanskelig at realisere, selv blandt de rige vestlige OECD(9) stater. Især lige efter Anden verdenskrig var der store toldtariffer, importkvoter og senere eksportsubsidier, frivillige eksportbegrænsninger og alle former for tekniske handelshindringer(10). I FN regi har man afholdt en del konferencer og forhandlinger - de såkaldte GATT(11) runder. Det var store konferencer, der strakte sig over flere år med henblik på at realisere den liberalistiske frihandels utopi. Den seneste runde blev døbt Uruguay-runden(12). Man vedtog at omdanne GATT til en permanent organisation ved navn World Trade Organization (WTO)(13).
Den fri handel havde ikke meget bedre kår i det daværende EF til trods for, at det var en bærende ide ved underskrivelsen af Romtraktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) i 1957(14). Det var således på ingen måde en ny ide, da den dynamiske franske kommissionsformand Jacques Delors i samarbejde med en gruppe indflydelserige erhvervsfolk(15) lancerede ideen om det indre marked i midten af 80`erne. Det var snarere en erkendelse af, at EF ikke var nået langt nok, hvad angik fri handel over medlemsstaternes grænser.
EF(EU)´s fri handel overfor tredjelande er en helt anden historie, for her har der i mange år været tale om protektionisme og manipulation med verdensmarkedet(16). Selv overfor de europæiske broderfolk i Central- og Østeuropa (CØE) er der stærke handelsbegrænsninger. Dette tiltrods for, at befolkningerne gjorde oprør mod kommunismens åg, og så frem til et liv med handel og velstand. Begrænsningerne gælder bl.a. indenfor tekstil, stål og landbrugsområdet, da EU frygter konkurrence(17). EU har indgået de såkaldte Europa-aftaler(18) med CØE landene og EU kan med glæde notere sig et stadig stigende overskud på handelsbalancen overfor disse nye økonomier(19).
Jacques Delors havde succes, og nu begyndte det europæiske erhvervsliv at tale om internationalisering. Virksomhederne investerede eller opkøbte andre europæisk virksomheder samt sluttede sig sammen - fusionerede - for at stå stærkere på det store kommende europæiske marked(20). Også virksomheder udenfor EU - f.eks. USA, Japan og Sverige m.fl. havde travlt med at etablere samarbejdsaftaler og filialer i EF, da de frygtede, at blive lukket ude fra dette store købedygtige marked(21). Amerikanerne var i 1980erne bekymret for, at en "Fæstning Europa" var under dannelse(22).
Alligevel synes verden dog mere eller mindre at være blevet et stort marked(23). Her i 90`erne taler virksomhederne om at "Go Global"(24). At der er tale om et global marked kan enhver dansker hurtig overbevise sig selv om(25). Børneværelset er fyldt med legetøj fra Kina, Taiwan, Thailand eller Sydkorea. Bilen i garagen, stereoanlægget og fjernsynet er måske japansk og hjemmecomputeren amerikansk. Det er ikke noget nyt. Protektionisterne(26) og nationalisterne mener, at det nye er, at globaliseringen er ved at blive en trussel for de nationale politikeres handlefrihed(27) og måske hele den økonomiske stabilitet(28), da de ser landenes økonomier som brikker i et dominospil(29).
De nyliberalistiske tendenser på det europæiske kontinent stammede fra de angelsaksiske(30) lande, hvor den amerikanske præsident Reagan(31) og den engelske premiereminister Thatcher(32) tidligt i 80`erne relancerede liberalismen.
Nyliberalisterne mente, at den socialdemokratiske keynsianisme havde spillet fallit overfor stagflationen (høj inflation og høj arbejdsløshed)(33) i 70`erne. Den nye økonomiske politik tog udgangspunkt i monetarismen(34). Nu skulle de store offentlige budgetter ikke længere styre efterspørgslen i samfundet og i krisetider holde gang i beskæftigelsen. Bekæmpelsen af inflation skulle have første prioritet, og man skulle fokusere på udbudssiden. Produktiviteten skulle stige og omkostningerne skulle ned ved f.eks. at skabe en billigere og mere fleksibel arbejdskraft. I den monetaristiske teori talte man om en naturlig arbejdsløshed(35). Det frie marked skulle råde, og man liberaliserede og deregulerede(36). Snærende restriktioner for kapitalens internationale bevægelse blev ophævet(37).
Når præsident Chirac ville have G7 mødet i Lyon til at handle om globalisering var det måske, fordi internationaliseringen ikke går så godt for Vesteuropa. Kommissæren for det indre marked, Mario Monti udtaler direkte, at det indre marked ikke har givet de makro økonomiske resultater man forventede(38). Kommissæren ønsker nu en omfattende rapport om problemerne. Man har erkendt, at det indre marked ikke har skabt de mange arbejdsplader, som Cecchini rapporten(39) ellers lovede. Tværtimod, er der nu 18 millioner vesteuropæere uden arbejde(40). Selv store industrinationer som Frankrig(41) og Tyskland(42) er hårdt ramt af arbejdsløshed(43).
Chirac og de andre statsledere har vel erkendt, at der ikke er tale om internationalisering, men i stedet globalisering. Her kommer konkurrencen fra vækstområder som Sydkorea, Hong Kong, Taiwan, Indonesien, Singapore, Thailand, Malaysia, men også fra store stater som Kina og Indien(44). Forskere taler nu om, at det 21. århundrede vil blive Stillehavets århundrede(45).
De politikere og akademikere der i 80`erne advokerede for liberalisering og deregulering af kapitalbevægelser er nu begyndt at tvivle. Astronomiske store beløb flyttes hver dag mellem de store internationale børser. Beløbene er mange gange større end hvad der kræves for at dække den reelle handel med varer og serviceydelser(46). De politikere, som religiøst konfessionerede sig til de fri markedskræfters evne til at skabe velstand og harmoni, er nu ved at erkende, at deres politiske handlefrihed er stærkt begrænset(47). Blot det mindste slør i valsen - f.eks. underskud på betalingsbalancen, statsbudgettet eller tendenser til inflation og politisk ustabilitet - kan få de internationale spekulanter til at reagere(48). Via computerskærme og telekabler vil kapitalen blive sendt til nye mere lukrative områder på kloden(49).
At analysegrundlaget bag kapitalbevægelserne kan være tyndt så man f.eks. ved krisen i september 1992(50), efter Danmarks snævre afvisning af Maastricht-traktaten og Frankrigs lille ja. At spekulanterne er dybt konservative og uhyggelige kortsigtede så man også, da kurserne faldt i USA fordi nye tal viste, at flere var kommet i beskæftigelse(51). En politisk og menneskelig positiv nyhed(52) blevet af spekulanterne tolket som frygt for inflation, måske en højere rente og dermed kursfald på aktierne.
Der er politikere, der glæder sig over globaliseringen og dens konsekvenser, da de nødvendige tilpasninger er i fin overensstemmelse med deres konservative ideologi(53). Staterne skal skabe betingelser, der gør virksomhederne mere konkurrencedygtige på det globale marked. Omkostningerne for virksomhederne skal reduceres(54), dels for at tiltrække udenlandske virksomheder, dels for at gøre staternes virksomheder mere konkurrencedygtige(55). Skattetrykket skal reduceres og dermed velfærdsstaten. Miljøforanstaltninger skal nedprioriteres og arbejdsstyrken skal uddannes bedre samt være mere fleksibel.
Chirac havde måske sidste års store demonstrationer i Paris i erindring, og derfor ville han tale om globalisering på G7 mødet. Franskmændene ville ikke acceptere de mange nedskæringer, der kræves for at opfylde Den Økonomiske og Monetære Unions (ØMU) monetaristiske konvergens krav. Kravene var netop skabt med henblik på at tilpasse landene til internationaliseringen og nu globaliseringen.
Man kan også spekulere på, om de vesteuropæiske arbejdere blot vil acceptere globaliseringens imperativer. Vil de passivt acceptere, at deres virksomheder går konkurs og flytter til udlandet?(56)Vil de kunne forstå de komparative fordele og kravet om omstrukturering? Vil de dårligst uddannede arbejdere acceptere, at bliver arbejdsløse og marginaliserede, mens de bedst uddannede får del i globaliseringens mammon?(57) Tyskerne, som ellers er kendt for ikke at strejke er pludselig begyndt at vise sig på gaderne(58).
De gamle liberalister havde ikke forudset, at der var enorme kapitalsummer, som kun anvendes til at spekulere med, og som på sekunder kan flyttes rundt mellem kontinenterne. Teorien om de komparative fordele tog heller ikke højde for, at man i dag kan overføre kapital, teknologi og produktionsanlæg fra et kontinent til et andet(59).
Den liberalistiske økonomiske opfattelse af globalisering som et stort verdensmarked har naturligvis nogle teknologiske forudsætninger(61).
I forbindelse med de store opdagelsesrejser i slutningen af 1400-tallet blev man for alvor klar over at jorden var rund, og at der kun var tale om een klode(62). Selv i vikingetiden var det muligt at tilbagelægge store afstande med skib, men transportmidlerne har udviklet sig kvantitativt og kvalitativt i det 20. århundrede. Især de store oceangående skibe og de interkontinentale flyvemaskiner har gjort det muligt for det moderne menneske at tilbagelægge store afstande på kort tid og relativt billigt. Det har også i mange år været muligt at flytte store mængder af råstoffer, halvfabrikata og varer fra et sted på kloden til et andet.
I de sidste årtier synes der at være sket et tigerspring inden for kommunikationsteknologien(63). I mange år har man via kommunikationssatellitter kunne transmittere direkte fjernsyn fra fjerne lokaliteter eller telefonere interkontinentalt. I dag kan man globalt via internettet(64) på få sekunder og næsten gratis sende elektronisk post, overføre filer eller afholde videokonferencer.
Den traditionelle transportteknologi gjorde det muligt at handle med fysiske varer, men den nye kommunikationsteknologi gør det nu langt lettere at handle med serviceydelser(65). F.eks. kan billige programmører i Indien lave programmering for et firma i Los Angeles og overføre filerne på sekunder. I dag kan man uden de store problemer drive global forsikrings- og bankvirksomhed(66).
Den moderne teknologi har altså skabt en globalisering i form af en fysisk fortætning(67). Kloden er blevet mindre og rum og tid synes ophævet. I afsnittet om den sociologiske opfattelse vil det blive diskuteret, om der også er tale om en kulturel og social fortætning, hvor vi alle bliver en slags verdensborgere(68). Teknologien skaber hver eneste dag paradokser mellem de teknologiske muligheder og de ideologisk-kulturelle forskelle mellem klodens beboere. Et stærkt eksempel var da unge amerikanske mænd kæmpede i junglen i Indokina samtidig med at USA leverede billeder fra månen, hvor man kunne se ned på vores fælles blå planet.
I forhold til den økonomisk liberalistiske opfattelse har den radikale opfattelse af globalisering(69) et langt mere pessimistisk syn på globalisering(70). Perspektivet er ligefrem eskatologisk og apokalyptisk. Retningen er på ingen måde ny og stammer i virkeligheden helt tilbage til Lenins imperialismeteori(71). Lenin iagttog imperialismen i slutningen af 1800-tallet og begyndelse af 1900-tallet. Han konkluderede, at imperialisme er kapitalismens højeste udviklingstrin. De store oligopolistiske virksomheder ønskede nye råstofkilder og markeder til at afsætte deres produkter. Det ville føre til krig mellem de store industristater, som ifølge Lenin tjente kapitalens interesser. I skærende kontrast til den liberalistiske opfattelse ville de globale transaktioner med kapital, råstoffer og varer ikke medføre fred og velstand, men krig.
I slutningen af 60`erne og i 70`erne fremkom der en række akademiske teorier der som udgangspunkt byggede videre på Lenins teori. Velstanden i nord hang sammen med fattigdommen i syd(72). Man talte om et center og en periferi, hvor først nævnte udbyttede sidstnævnte(73). De store multinationale selskaber var centrale i denne udbytning og blev opfattet som skurke(74).
Samtidig med den globale udbytning eller nykoloniseringen, havde man den kolde krig. Det var en altomfattende økonomisk, politisk og ikke mindst militær konkurrence mellem det kapitalistiske system og det socialistiske system. Unge veluddannede børn af middelklassen kunne ikke leve med utrygheden omkring en mulig krig og et atomart ragnarok. En generation af 68`ere opfattede således kloden i en sammenhæng, og fik en særlig global bevidsthed med udgangspunkt i pacifisme og global solidaritet med fattige og undertrykte folk(75). Disse temaer er i 80`erne og i 90`erne blevet krydret med eller endog helt fortrængt af andre temaer med udgangspunkt i miljø og økologi.
Det var først i forbindelse med olieprisstigningerne i 1973-74 at befolkningerne i de vestlige industrinationer for alvor blev klar over, at jorden er et rumskib som ikke har ubegrænsede ressourcer. Internationalt blev der skabt stor debat omkring de pessimistiske budskaber om grænser for vækst fra den såkaldte Romklub(77). I Danmark blev der i en periode indført bilfrie søndage. På tv-skærmene rullede der indslag ind i folks dagligstuer, som oplyste om, hvordan de skulle spare på energien. Det blev klart, at varmen i parcelhuset hang sammen med forbruget af nogle ikke fornybare ressourcer, der blev pumpet op af jorden mange tusinde kilometer borter. Med andre ord var der tale om en form for globalisering, der tog udgangspunkt i en global ressourcebevidsthed(78).
Op gennem 80`erne og 90`erne blev denne globale ressourcebevidsthed udbygget med solidaritet for de store hvaler i verdenshavene, sæler i Canada og regnskove på den anden side af jordkloden(79). Videnskaben fremlagde teorier, som påstod at jordens middeltemperatur var steget på grund af den store mængde afbrænding af fossilt brændstof. Kuldioxiden lægger en hinde omkring jorden og forøger den naturligt eksisterende drivhuseffekt(80). Turen i bilen ud til indkøbscenteret har altså indflydelse på det globale klima.
Medierne har gennem flere år fortalt os om det store menneskeskabte ozonhul, som i øvrigt ikke er et hul, men blot en fortynding(81). Det er blevet forbudt at bruge deodoranter med cfc-gasser som drivmiddel, da det kan påvirke det globale ozonlag.
En hel ny gruppe økologiske globalister(82) er blevet skabt. De lever udfra devisen "tænk globalt og handel lokalt". Perspektivet havde udgangspunkt i græsrodsbevægelser, men er efterhånden blevet salonfæhig(83). Præsidenter og statsministre mødtes til det spektakulære miljøtopmøde i Rio de Janeiro i 1992(84). Grundlaget for topmødet var Brundtlandrapporten fra 1987 med titlen "Vores fælles fremtid"(85). Man vedtog bl.a. en dagsorden for det 21. århundrede (Agenda 21)(86) og en såkaldt klimakonvention(87). Nu skulle fremtidens udvikling være økologisk bæredygtig. Den økologiske opfattelse af globalisering er blevet almindeligt accepteret, og udgør i dag en del af globaliseringen.
Akademikere taler nu ikke blot om økonomisk og strategisk interdependens, men også om økologisk interdependens(88).
Man kan undre sig over, hvordan 68`ernes opfattelse af de økonomiske udbytningssammenhænge mellem nord og syd, og etableringen af en global solidaritet med de undertrykte folk er blevet afløst af en naturvidenskabelig økologisk bevidsthed. Her fokuserer man ikke på mennesker, men på økologiske sammenhænge. Bevarelsen af regnskoven, som forkert er blevet kaldt for verdens lunger, synes i dag vigtigere end solidariteten med de fattige landarbejdere, som rydder et stykke skov for at overleve(89). Den nye globale bevidsthed har fået en mere individualistisk karakter. Kinesernes vækst(90) må for guds skyld ikke betyde, at de alle skal have køleskabe med freon eller en bil i garagen. Det kan påvirke min solbadning eller klimaet omkring mig. Det vil også forhøje prisen på den brændstof, som jeg skal bruge, når jeg kører på camping eller tager en chartertur til syden med flyet. Jeg har også stor solidaritet med de nye regimer i det tidligere Sovjetunionen og de Central- og østeuropæiske stater(91), men de må lukke deres kernekraftværker. Hvem husker ikke Tjernobyl katastrofen i 1986, hvor en radioaktiv sky drev ind over Nordeuropa og påvirkede endog økosystemer i de arktiske vildmarker langt fra Ukraine.
I første halvdel af dette århundrede fremkom der teorier, som påstod at industrisamfundets teknologiske udvikling og den deraf følgende arbejdsdeling ville skabe identiske økonomiske systemer og mennesker(93). Man talte om udviklingen af konvergens mellem de socialistiske stater og de kapitalistiske stater. Med baggrund i hændelserne i 1989-1991 synes der måske at være tale om konvergens, men med undtagelse af Kina.
I forbindelse med den nye informationsteknologi har man i de sidste par år talt meget om "Den Globale Landsby"(94). Begrebet er på ingen måde nyt, da det blev skabt af den canadiske medieforsker Marshall McLuhan(95) i 60`erne. Han mente, at udveksling af billeder og direkte tv-transmission fra fjerne egne af verden ville skabe en opfattelse af samtidighed og dermed en global landsby(96). Det sociologiske problem er om denne globalisering eller globale bevidsthed vil betyde, at forskellene mellem verdens indbyggere udviskes. Vil der ske en kulturel og social fortætning, således at det ikke kun er de geografiske afstande der ophæves, men også kulturelle og sociale afstande?(97)
De fleste danskere har vel en opfattelse af global samtidighed og globale årsagskæder(98). Vi har en svag forestilling om at udviklingen på børsen i New York, London, Paris, Frankfurt eller Tokyo kan have indflydelse på det internationale renteniveau og dermed prioriteringen af parcelhuset eller finansieringen af bilen.
Det er også klart at borgerkrige og undertryggende regimer kan have direkte konsekvenser i form af flygtninge, som hober sig op ved grænserne eller i lufthavnen ved Kastrup. Her kan man blot tænke på etableringen af præstestyret i Iran i 1979 eller borgerkrigene på Sri Lanka, i Somalia, Etiopien eller på Balkan.
Bevidstheden om disse globale årsagskæder synes dog ikke at udviske de nationale og kulturelle forskelle mellem klodens indbyggere. Mødet med fremmede kulturer betyder måske tværtimod at nationer bliver klar over deres egenart(99). Man synes i dag at kunne se en vækst i racisme og fremmedhad(100).
I 60`erne var der forskere, der foretog såkaldte transaktionsanalyser, hvor de undersøgte størrelsen af varestrømme, kommunikationsstrømme, turiststrømme etc. Hypotesen var her, at disse strømme havde nogle sociologiske konsekvenser for det enkelte menneske, nationalstater og for hele det internationale system(101).
Spørgsmålet er dog om jeg bliver mindre dansk fordi, jeg kører i en japansk bil eller fordi jeg anvender en amerikansk computer og går i tøj fra Malaysia. Bliver mine børn mindre danske, fordi de leger med legetøj fra Kina og bip-bip pistoler fra Taiwan?
Bliver jordens befolkning mere ens fordi de ser de samme nyhedsindslag på CNN og Sky News, underholdning på MTV eller sport på Eurosport(102). Fordi de hører den samme engelske musik og ser de samme amerikanske film? Fordi de spiser på McDonalds og drikker Coca -Cola, eller fordi de tager på studie-, charter- eller endda jordomrejser?(103)
For det første er det et velkendt faktum, at Afrika siden 70`erne er blevet endnu fattigere, og at globaliseringen i form af infrastruktur og økonomiske transaktioner ikke omfatter dette kontinent - på nær Sydafrika(104). Man kan således ikke forvente, at afrikanerne og andre fattige folk har den samme globale bevidsthed som de rige OECD-borgere. Fremvæksten i den islamiske fundamentalisme er et udmærket udtryk for dette(105).
For det andet er det spørgsmålet om de rige OECD-borgere bliver mere ens på grund af den påståede globalisering. Min påstand er, at de nævnte transaktioner og påvirkninger ikke betyder, at der bliver etableret en fælles global bevidsthed, men snarere at de stimulerer og accentuerer forskellighed. De fleste påvirkninger synes at blive indfortolket i en lokal eller national bevidsthed(106).
Selvfølgelig kan der være nogle nationale eliter som er solidariske og har en global fællesskabsfølelse(107). De er måske en del af det globale jet-set og behersker måske flere fremmedsprog i skrift og tale. De har måske læst de samme amerikanske lærebøger og har haft studieophold på de samme udenlandske universiteter. Denne fællesskabsfølelse er dog ikke meget forskellig fra den, som engang herskede mellem de europæiske aristokratier og kongehuse, der også repræsenterede forskellige nationalstater.
Hvis man tæller antallet af nye nationalstater skabt efter 1989, vil man konstatere, at der er sket en markant vækst på det europæiske kontinent(108). Det tyder ikke på en sociologisk globalisering og nationalstatens forsvinden(109). Omvendt kan man sige, at den romantiske ide fra 1800-tallet om nationalstaten og om det enkelte folks særlige karakteristika efterhånden er blevet en global ide, og dermed er en del af globaliseringen(110).
Selv det beskedne projekt, at skabe europæere er vanskeligt(111). Vi så det tydeligt i Danmark og Frankrig i forbindelse med ratificeringen af Maastricht-traktaten(112).
Pointen synes at være, at der ikke skabes et globalt folk med samme kultur og gensidig solidaritet, blot fordi man kan flytte råstoffer, varer, serviceydelser og personer fra et kontinent til et andet, eller fordi man kan se de samme film og kommunikere via telefon og internettet.
Det synes også muligt at iagttage en militær-strategisk opfattelse af globalisering(113). Det tyvende århundredes to blodige verdenskrige har naturligvis skabt en global geopolitisk opfattelse i de større staters udenrigs- og forsvarsministerier, men også hos befolkningerne(114).
Under den kolde krig var USA og Sovjetunionens strategier globale(115). Allerede i 1947 lancerede præsident Truman doktrinen om en global inddæmning af den kommunistiske trussel(116). Forskere talte om et sikkerhedsdilemma(117) og strategisk interdependens(118). USA rustede op, fordi amerikanerne syntes at kunne se at USSR rustede op. USSR rustede endnu mere op fordi de så at USA rustede op og så fremdeles(119). Myriader af politikere, bureaukrater og militærfolk tænkte globalt, men her bestod den globale bevidsthed ikke af solidaritet eller en søgen efter nye markeder. De opfattede kloden som en stor slagmark(120) eller et stort skakspil, hvor det gjaldt om at slå modstanderen og vinde så mange brikker som muligt. Der var tale om et såkaldt nulsumsspil. Det den ene vandt tabte den anden. Man kunne ikke begge vinde(121). Dette er i modstrid med den liberale opfattelse, hvor den internationale handel og de komparative fordele vil tjene alle staters interesser.
På trods af Berlin murens fald og opløsningen af Sovjetunionen findes denne militær-strategiske globale bevidsthed stadig i de forskellige udenrigs- og forsvarsministeriere samt på universiteterne. Strategerne spekulerer i et stort Rusland eller et nyt og farligt Tyskland(122). De frygter kineserne, islam(123), flygtninge(124), international kriminalitet(125), terrorisme(126) eller spredning af atomvåben(127) som en ny trussel mod den vestlige civilisation(128). Under den kolde krig var der forskere, der betragtede det bipolærer system som stabilt(129). Efter sammenbruddet i 1989-1991 frygter de, at vi nu vil få et multipolært system med mange magtcentre(130). Der vil opstå tilstande, som man havde før Første og Anden Verdenskrig. Man har talt om et tilbage til fremtiden.
I forlængelse af den liberale økonomiske opfattelse af globalisering, som betragtede verden som et stort verdensmarked baseret på frihandel, konkurrence og markedsøkonomi, kan man iagttage en liberal politisk opfattelse af globaliseringen.
Traditionelt var de gamle liberalister af den opfattelse, at handel mellem stater ville bidrage til fred, da det ikke var økonomisk rationelt at gå i krig med sine handelspartere og ødelægge sine markeder(131). Indenfor international politik har man anvendt begrebet økonomisk interdependens(132).
Teorien kan dog anfægtes. Der var stor økonomisk interdependens både før Første og Anden verdenskrig(133) og alligevel mistede millioner af mennesker livet. Man kan således betvivle, at væksten i verdenshandlen eller globaliseringen automatisk vil forhindre krig. Tværtimod betyder samhandel, at der er mere at blive uenige om(134). Det virker også ulogisk, at en benhård konkurrence mellem virksomheder, lokaliteter og stater automatisk vil medføre fred og stabilitet.
I dag opfatter de politiske liberalister globaliseringen som en global udstrækning af menneskerettigheder og den demokratiske styreform(135).
Den amerikanske forfatter Francis Fukuyama fortolkede socialismens sammenbrud i 1989-1991 som historiens afslutning(136). Socialismen er død og liberalismen har sejret globalt. Udbredelsen af demokratier vil medvirke til fred(137), da adskillige forskere mener at have påvist, at demokratiske systemer ikke bekriger hinanden(138).
Den liberale opfattelse af globaliseringen findes også i talen om "Den Nye Verdens Orden" som blev lanceret af den daværende amerikanske præsident Bush i forbindelse med golfkrigen i 1990-1991(139). Den nye verdensorden skulle være mere moralsk og i større udstrækning bygge på international lov og respekt for menneskerettigheder. Især FN(140), men også internationale organisationer generelt skulle have større indflydelse(141). Generalsekretær Boutros Boutros-Ghali skrev i 1992 skriftet "En Dagsorden For Fred", hvor hensigten var, at FN ikke blot skulle tage sig af fredsbevarende operationer, men også præventivt diplomati, fredsskabende- og fredsopbyggende operationer(142).
Denne liberale politiske fremskridtstro, hvor globaliseringen er udtryk for demokratiseringen af klodens stater og et moralsk internationalt system byggende på menneskerettigheder og international lov, forekommer naiv(143). Det er en kendsgerning, at en del stater bevæger sig mod demokratiske styreformer(144). F.eks. den positive udvikling i Sydamerika og i de tidligere kommunistiske stater, men hvem siger, at denne udvikling vil fortsætte?(145) Den aktuelle tendens skyldes, at det er de rige OECD stater, der i øjeblikket sætter dagsordenen for verdens udvikling, men op igennem historien har man adskillige gange set tilsyneladende uovervindelige og meget civiliserede imperier falde til jorden. Man bør ikke glemme, at Kina med over en milliard mennesker bestemt ikke har demokrati. Mange af de nye økonomiske vækstcentres demokratiske politiske kultur kan også diskuteres(146).
Euforien omkring den nye moralske verdensorden er for længst ophørt med at eksistere. Det internationale samfund lod krudttønden på Balkan eksplodere. Man oprettede sikre områder som f.eks. Srebrenica, men lod dem falde og tusinde af europæere mistede livet(147). Til trods for et FN-mandat måtte verdens største supermagt lade sig ydmyge og trække sig ud af Somalia(148). Det samme internationale samfund overså et gigantisk folkedrab i Rwanda, hvor en halv million afrikanere mistede livet(149).
Den såkaldte nye verdensorden synes ikke særlig ny, og globaliseringen synes ikke at have ændret på hverken klodens indbyggere eller FN(150). Måske har militærstrategerne ret, når de taler om et tilbage til fremtiden?
Statslederes og forskeres brug af ordet globalisering kan således dække over mange forskellige fænomener og opfattelser(151). Analysen viser, at mange opfattelser af globaliseringen ikke er nye(152). I de sidste 500 år har mennesker således handlet interkontinentalt med hinanden(153). I modstrid med forventningerne fra liberalisterne har det ikke medført fred.
Konservative kræfter bruger begrebet globalisering i deres traditionelle argumentation for en reducering af velfærdsstaten, mindre løn til arbejdskraften og færre miljøkrav. Den frie konkurrence på det globale verdensmarked er dog ikke nogen naturlig tilstand. Dette handelsregime gavner visser stater og grupper af personer mere end andre, og i virkeligheden er det et spørgsmål om prioritering. Hvem siger at økonomisk vækst er det vigtigste mål? Hvem siger at de bedst uddannede OECD-borgere skal have lov til at profitere på globaliseringen, mens de dårligst uddannede presses ud af det globale arbejdsmarked? Den liberalistiske økonomiske opfattelse af globalisering kan med andre ord anfægtes moralsk.
Man har i mange år kunne telefonere og faxe over store afstande samt se direkte fjernsyn fra begivenheder i fjerne egne. Det kan diskuteres, hvor revolutionerende den teknologiske opfattelse af globaliseringen er.
At man nu behersker engelsk og kan anvende internettet, lave videokonferencer og rejse jorden rundt vil næppe betyde, at der udvikles en global landsby, hvor nationalstaterne vil forsvinde og beboerne få samme kultur og ideologi. Der vil stadig findes fordummende provinsionalisme, nationalisme og fundamentalisme. Den sociologiske opfattelse af globalisering er således ikke dækkende.
Det forekommer også en smule overdrevet, at vi skulle være vidner til en ny verdensorden bestående af demokratiske stater, der overholder menneskerettighederne og afgiver suverænitet til FN.
Efter de få måneders eufori i efteråret 1989 synes historien at vise, at der også vil være krige og diktatur-stater i fremtiden. Historien vil ikke slutte. Magtcentre vil forgå og andre vil komme til med nye ideologier og styreformer, som ikke nødvendigvis bygger på de liberalistiske ideer om demokrati og markedsøkonomi. Den liberalistiske politiske opfattelse af globaliseringen er med andre ord for optimistisk. Kontrasten til dette perspektiv er den militær-strategiske opfattelse af globalisering, som til tider kan forekomme paranoid. Man ser nye fjender alle vegne, men opfattelsen lever givet videre i forsvars- og udenrigsministerier.
Selve begrebet globalisering er et etnocentristisk begreb, der kun gælder for klodens rigeste stater og befolkninger. Mange steder på kloden har man ikke et udbygget telefonnet(154) endsige rent vand. Det er urealistisk at tro, at verdens befolkninger vil forenes i den globale økologiske bevidsthed byggende på et apokalyptisk verdenssyn, hvor vi alle er i samme båd. Afrikanere og andre fattige, der lider af sult, sygdom og kæmper for overlevelse kan aldrig være i samme båd, som bilejere med katalysatorer, parcelhuse, sommerhuse og charterture. Den økologiske globale bevidsthed er måske blot et modefænomen for de velstillede urbane OECD-eliter, sådan som det tidligere var den radikale opfattelse af globalisering, der nu næsten er helt forsvundet både fra det politiske og akademiske miljø.
Noter
1) Se f.eks. Jørgen Goul Andersen (1993): Politik og samfund i forandring, Columbus, København, pp 62-65. Se også Gregers Friis (1994): Dansk politik og økonomi, Columbus, København, p. 214. Man synes at kunne iagttage, at internationalisering og globalisering anvendes mere eller mindre synonymt indenfor det økonomiske område. Gregers Friis taler dog kun om " internationaliseringen af OECD-økonomierne"p.214. I artiklen "Den globale kapitalisme eksisterer ikke!" af Henrik Plaschke, SALT, nr. 6, 1995, behandles netop problemet mellem begreberne "internationaliseret kapitalisme" og "globaliseret kapitalisme". Ved " internationaliseret kapitalisme" forstås "et kapitalistisk system omfattende en serie nationale systemer præget af såvel af en høj grad af gensidig integration gennem handelsforbindelser, investeringer, finansielle og monetære forbindelser osv. som af interne dynamikker afledt af nationale politisk-økonomisk faktorer. Eller sagt med andre ord: international og national kapitalisme sameksisterer, og førstnævnte eliminerer ikke nødvendigvis sidstnævnte."p.28. "Globaliseret kapitalisme" kan "ses som en betegnelse for et system, der opløser de nationale systemer, således at disses dynamik og funktionsmåde helt underordnes det globale systems funktionsmåde."p.28. Se også J. Ørstrøm Møller (1990): Det internationale samfund, Akademisk forlag. Bogen handler netop om internationaliseringen, men det er ikke helt klart, hvad han mener med begrebet. Han skriver "Internationaliseringen er et af tidens slagord. Det kan være svært at få greb om, fordi mange af de direkte involverede personer umiddelbart føler, hvad det drejer sig om og derfor ikke finder behov for nærmere at forklare sig. Det vil være synd og skam, hvis et så vigtigt begreb fik en lidt halv dårlig klang på grund af manglende forklaring. Den økonomiske og teknologiske internationalisering er først og fremmest forbundet med, - at varer og markeder løftes ud af en national ramme, - at produktionsfaktorer kan bevæge sig hurtigere og lettere mellem landene, at dette særlig er tilfældet, fordi viden og pengekapital, der er flytbare produktionsfaktorer, tiltager i betydning, - at den hidtidige lokaliseringstvang for personer, virksomheder og produktionsfaktorer svinder væk, - at virksomhederne bliver internationalt orienterede, - at begreber som produktudvikling og produktkoncept bliver vigtigere, - at den menneskelige faktor bag virksomhederne tiltager i betydning, samtidig med at den menneskelige faktor påvirkes stærkt af internationaliseringen, - at konkurrencen bliver stærkere og hårdere, hvilket kræver adgang til internationale markeder for at overleve." pp. 67-68. Dette svarer med andre ord til denne artikels "liberale økonomiske opfattelse", men også til den "teknologiske opfattelse". Senere bliver man dog klar over, at J. Ørstrøm Møller mener mere med internationaliseringen. Han skriver at "Internationaliseringen løber som en rød tråd igennem alle samfundsmæssige aspekter. Der er ved at opstå en international teknologi og en international kultur. Det skyldes de muligheder, informationsteknologien stiller til rådighed. Den gør det ikke alene muligt at sprede viden og kultur. Den gør det umuligt at afvise denne kulturspredning." p.108. Altså Ørstrøms internationalisering omfatter også denne artikels "sociologiske opfattelse". Se også Morten Kelstrup et al. "om international politiks teori: Neorealisme og interdependensanalyse", i Morten Kelstrup (red.)(1990): Nyere tendenser i politologien - Bidrag til studiet af international politik og den ny europæiske udvikling, Institut for samfundsfag og forvaltning, Forlaget politiske studier, København. Hen anvendes også begrebet internationalisering. Man kan f.eks. læse at "…det internationale system er præget af en stærk vækst i interaktionen og kommunikationen både politisk, økonomisk, sociokulturelt og økologisk. Denne øgede internationalisering medfører…." pp.14-15. ^
2) Group of Seven. Det er et løst organiseret samarbejde primært omkring koordineringen af de 7 største industrilandes økonomiske politik. Se Lars Mortensen, Sikkerhedspolitisk Leksikon i Fred og Konflikt, SNU, 1991, p. 319.^
3)Jyllands-Posten, fredag den 28. juni 1996 p. 14. Se også Roland Robertson (1993): "Globaliseringens problem", pp. 6-31, i GRUS, nr. 41, 1993. Robertson skriver at " Brugen af navneordet "globalisering" har udviklet sig for relativt nylig. Ordet blev ikke anerkendt som et betydningsfuldt begreb før begyndelsen eller midten af 1980`erne, til trods for en spredt anvendelse inden da. I anden halvdel af 1980`erne voksede brugen af det enormt, så meget at det næsten er umuligt at spore mønstrene i dets aktuelle spredning over et stort antal områder af livet i forskelle dele af verden." p.6.^
4) Se Paul Kennedy(1993): Preparing for the Twenty-First Century, Fontana Press, London, p. 53, hvor han skriver at "…globalization has recently attracted immense publicity…". Se også Dansk og Europæisk sikkerhedspolitik, SNU, 1995. Her anvendes globalisering mange steder uden at det er klart, hvad begrebet dækker over. Her nogle eksempler: "Der gør sig stærke tendenser til globalisering gældende. Verden er blevet "mindre" og vel også lidt mere homogen. Som nævnt…er det internationale system karakteriseret af åbenhed, integration, globalisering og samarbejde, som bæres frem af teknologiske, befolkningsmæssige, økonomiske og økologiske udviklinger" p. 80. Her gøres globaliseringen til et sikkerhedspolitisk problem for Danmark. Endvidere kan man læse at "globaliseringen slår stærkest igennem i industrilandene, men står svagere i periferien. Situationen kan karakteriseres med begrebet "ulige globalisering"."p.80. Hvad betyder globalisering? En mulig definition af globalisering er forholdet mellem tre variable eller begreber: Verdens fysiske fortætning, problemer der kræver globale løsninger, og endelig global bevidsthed. Disse tre begreber interagerer med hinanden. Verdens fysiske fortætning skaber problemer, der kræver globale løsninger, som igen skaber en global bevidsthed. Løsningerne skaber en yderligere fortætning og en øget global bevidsthed. Øget global bevidsthed åbner op for en erkendelse af problemer der kræver globale løsninger, men også en øget fysisk fortætning osv. osv. Se også note 67.Andre definitioner af globalisering findes hos Hans-Henrik Holm og Georg Sørensen(1994): International politik efter den kolde krig, pp.149-162, Politica, 26. årg. nr. 2, 1994. Her kan man læse at "Globalisering kan defineres som en intensivering af økonomiske, politiske og kulturelle relationer på tværs af grænser. Globaliseringen er ulige, fordi den varierer både i bredden (geografisk) og i dybden (intensitet). Teknologisk forandring er formentlig globaliseringens vigtigste, om end langt fra eneste, årsag."p.150. ^
5) Min distinktion er i en vis overensstemmelse med Anthony Giddens (1994): Modernitetens konsekvenser , Hans Reitzels forlag, pp. 65-71. Giddens taler om fire dimensioner for globaliseringen, hvorimod jeg har syv. Giddens "militære verdensorden" svarer til min "militær-strategiske opfattelse". Giddens "internationale arbejdsdeling" og "kapitalistiske verdensøkonomi" svarer til min "liberale økonomiske opfattelse", men også til min "radikale opfattelse". "Nationalstatssystemet" svarer delvist til min "militær-strategiske" og min "liberale politiske opfattelse". Herudover har jeg den "økologiske opfattelse" og den "teknologiske opfattelse", som selvstændige opfattelser af globaliseringen, vel vidende at alle opfattelserne mere eller mindre er vævet ind i hinanden både empirisk og teoretisk.^
6) Jeg har her i artiklen valgt at skelne mellem den "liberale økonomiske opfattelse" og den "liberale politiske opfattelse". Ved den "liberale økonomiske opfattelse" fokuseres der på liberalismen som et økonomisk system, hvor det hævdes, at det frie marked er bedre end staten til at genere velfærd og regulere økonomien. Ved den "liberale politiske opfattelse" fokuseres der på liberalismen som et politisk system, hvor der lægges vægt på demokrati, retsstaten og det enkelte individs frihedsrettigheder. Denne distinktion findes hos Robert O. Keohane (1989B): International Institiutions and State Power - Essays in International Relations Theory, Westview Press, London, p.10. Yderligere taler Keohane om liberalismen indenfor den sociale videnskab, hvor essensen er, at mennesket har mulighed for at ændre dets situation og dets historie - mennesket er en handlende aktør - modsat marxisme og strukturalisme, hvor man lægge vægt på strukturer og determinisme. Af andre distinktioner indenfor liberalisme kan man nævne "commercial liberalism", "democratic liberalism" og "regulatory liberalism". Distinktionerne findes i Paul R. Viotti og Mark V. Kauppi (1993): International Relations Theory - Realism, Pluralism, Globalism, Macmillan, New York, p.231. En anden, men næsten identisk med den forrige distinktion, er distinktionen mellem "commercial liberalism", "republican liberalism" og "sociological liberalism" i David A. Baldwin (1993): Neorealism and Neoliberalism - The Contemporary Debate, Columbia University Press, New York p. 4. Her fokuseres på liberalismens implikationer for fred mellem staterne i det internationale system. Se også Ole Wæver, (1992): Introduktion til Studiet af International Politik, Forlaget Politiske Studier, Institut for Statskundskab, København p. 39.^
7) Der findes en kort redegørelse af det liberale økonomiske perspektiv hos Robert Gilpin (1987): The Political Economy of International Relations, Princeton University Press, pp. 26-31. Se også afsnittet om international handelsteori i Erik Støjer Madsen et al.(1984): International Økonomi, Forlaget Pareto, pp. 18-30. En noget lettere redegørelse for teorien om de komparative fordele fines hos Kaj Holm Andersen et al.(1982): International Politik - Konflikt eller samarbejde, Samfundsfagsnyt. pp. 242-245. Endelig findes der en grundig redegørelse omkring Adam Smith og David Ricardo hos Kurt Pedersen (1981), Den økonomiske teoris rødder, Systime, pp.19-49.^
8) Se The Economist - "A Survey of the Global Economy", 1. oktober 1994, pp. 44-46.^
9) Organisation for Economic Co-operation and Development , som i 1961 afløste Organisation for European Economic Co-operation (OEEC), der var dannet med henblik på at koordinere Marshall-hjælpen og genopbygge Europa. Se Lars Mortensen, op.cit., p. 320.^
10) Se en glimrende artikel af Richard Stubbs og Geoffrey R.D. Underhill, "Introduction - Global Issues in Historical Perspective", pp.145-162 i Richard Stubbs og Geoffrey R.D. Underhill (1994): Political Economy and the Changing Global Order, Macmillan, Great Britain. Forfatterne afliver en række myter om frihandel og liberalisering. En noget anden udlægning findes hos Harold K. Jacobson (1984): Networks of Interdependence - International Organizations and the Global Political System, Knopf, New York, som fastslår at "Thanks to GATT`s rule-creating activities, by the conclusion of the Kennedy Round the market economies had moved very close to having free trade among themselves in manufactured and semi-manufactured goods…" p. 247. Dog sker der en modifikation ved at Jacobson også skriver at "GATT`s record in areas other than tariffs or quotas on manufactured and semi-manufactured goods, however, is much less impressive" p. 247. ^
11) General Agreement on Tariffs and Trade. GATT var en multilateral, mellemstatslig aftale, som trådte i kraft den 1. januar 1948. Overenskomsten forudså ikke oprettelsen af en egentlig organisation, men havde karakter af en rækker regler, som de deltagende lande burde følge i deres indbyrdes handel. Se Lars Mortensen, op.cit., p. 318. GATT´s historie findes beskrevet i Harold K. Jacobson, op.cit.^
12) En beskrivelse af Uruguay-runden findes hos Phedon Nicolaides, "The Changing GATT System and the Uruguay Round Negotiations", pp. 230-245 i Richard Stubbs og Geoffrey R.D. Underhill, op.cit.^
14) The Economist,"A survey of the European Union", 22. oktober, 1994, p.8.^
15) En gruppe ved navn "Roundtable of European Industrialists" bestående af lederne fra de største europæiske virksomheder ledet af Volvos tidligere direktør Pehr Gyllenhammer. Se Andrew Moravcsik (1991): "Negotiating the Single European Act", p.44, i Robert O. Keohane & Stanley Hoffmann (eds.) (1991): The New European Community - Decisionmaking and Institutional Change, Westview Press, Oxford.^
16) I særlig grad indenfor landbrugsområdet. Se Peter Nedergaard (1988): EF`s landbrugspolitik under omstilling, Jurist- og Økonomforbundets Forlag.^
17) Se EU`s udvidelse mod øst - økonomiske perspektiver, Økonomiministeriet, februar 1996, p.19. Her kan man bl.a. læse at "…restriktionerne er koncentreret på områder, hvor de central- og østeuropæiske lande har deres konkurrencemæssige styrke." p. 19.^
18) Se Dagsorden for Europa - Regeringskonferencen,på nettet i fuld tekst Udenrigsministeriet 1995, Schultz, p.58, EU`s udvidelse mod øst - økonomiske perspektiver, op.cit., pp.181-185, Knud Erik Jørgensen (1993): "The European Community and Eastern Europe", pp.77-97 i Ole Nørgaard et al. (1993): The European Community in World Politics, Pinter Publishers, London.^
19) I Dagsorden for Europa - Regeringskonferencen, op.cit., kan man læse, at "Samhandlen mellem EU og de central- og østeuropæiske lande er samtidig kendetegnet ved et stort handelsunderskud for de associerede lande." p.56. Se også afsnittet "Samhandelen", pp. 28-33 i Vesteuropas forhold til Central- og Østeuropa, Rapport afgivet til Rådet for Europæisk Politik, Februar 1995, Udenrigsministeriet.^
20) Se The Economist - "A survey of the European Union", 22. oktober, 1994, p.11. Her kan man læse at "Cross-frontier mergers and acquisitions…rose from 2.190 in 1987 to 4.553 in 1992."p. 11. Se også Paul Kennedy(1993), op.cit., p. 262.^
21) Se The Economist - "A Survey of the European Union", 22. oktober, 1994, p.11.^
22) Peter Nedergaard og Nikolaj Petersen (1992): Det Nye EF, Den Danske Europabevægelse, p.97. Se også Paul Kennedy(1993), op.cit., p. 262.^
23) Se Paul Kennedy(1993), op.cit., p. 49. Se en anmeldelse af bogen af professor Georg Sørensen i tidsskriftet SALT, nr. 6, 4. årgang, november 1995, pp. 25-27.^
24) The Economist - "A Survey of Multinationals", 24. Juni, 1995, p. 17.^
25) I Velstand og Velfærd - en analysesammenfatning, Kommissionen om fremtidens beskæftigelses- og erhvervsmuligheder, maj 1995 taler man mange steder om globalisering - f.eks. i afsnit 1.4. pp. 24-27. I relation til den enkelte dansker skriver man direkte at "Den internationale økonomisk udvikling er en vigtig del af den enkelte danskers økonomiske situation." p.24. Se i øvrigt også tidsskriftet SALT, nr. 6, 4. årgang, november 1995, hvor temaet er global kapitalisme. Her skriver Anders Lundkvist en interessant artikel: "Global Kapitalisme". Han skriver bl.a. at "Bordet - dvs. kloden - er blevet ryddet, alternativerne overvundet, og markedet står tilbage som det helt dominerende organiseringsprincip for økonomien. Dette er verdensmarkedet." p. 16.^
26) Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995. Her kan man læse at "I den internationale økonomiske udvikling synes der at ligge visse tendenser til regionalt baserede, mere protektionistiske systemer."p.85.^
27) Se f.eks. professor Jørgen Goul Andersens vurderinger, op.cit., pp 64-65. "Internationaliseringen betyder også, at de traditionelle økonomiske instrumenter er nedslidt, i hvert fald for små lande. Nationaløkonomien er på vej til at blive regionaløkonomi, i stil med kommuners, amters og delstaters økonomi." p. 64.^
28)Se Paul Kennedy(1993), op.cit., p. 53, hvor han skriver at "There is, in addition, reason for concern about the volatility of the vast, computer-driven system of financial trading". Se også The Economist, "A Survey of the Frontiers of Finance - the mathematics of markets", 9. oktober, 1993, pp. 5-20.^
29) Se The Economist "A Survey of the Global Economy", 1. oktober 1994, pp. 3-10. Se en kort gennemgang af den merkantilistiske/protektionistiske/nationalistiske tankegang hos Robert Gilpin(1987), op.cit., pp.31-34. SePaul Kennedy(1993), op.cit., pp. 53-55.^
30) Se Erik Strøyer Madsen et al. (1982):Økonomi - Principper, Politikker, Perspektiver, Systime, Herning, pp.307-308.^
31) Se kapitlet "Hvor får Ronald Reagan sine tanker fra" pp.51-66 i Nils Gunnar Nilsson, (1982): Magtskiftet - personer og politik i Reagans USA, Gyldendal.^
32) Se Dan N. Jacobs et al. (1983): Comparative Politics, Chatham House Publishers, New Jersey, pp.16,74-75.^
33) Se Erik Strøyer Madsen et al. (1982), op.cit., pp.202-204.^
34) Ibid., pp.307-308. Her kan man læse at "Monetarismen er i løbet af usædvanlig kort tid slået igennem i den internationale økonomiske debat, skønt ikke særlig kraftig i de skandinaviske lande." p.307.^
35) Ibid., pp.306. Se også Gregers Friis (1994), op.cit., p. 185.^
36) Se f.eks. Jørgen Goul Andersen, op.cit., pp 310. Her kan man læse at "Siden 1970`erne er der delvist gået den modsatte vej. Dagsordenen er blevet tyndere. Stigende offentlige regulering er blevet udfordret af tanken om deregulering."p.310. Se også Jesper Bo Jensen "Er det indre marked deregulering?" i Politica, 21. årg, nr. 4, 1989, pp. 396-406. Henrik Plaschke, op.cit., p.29, taler ligefrem om, at den internationale kapitalistiske økonomi i de senere år har gennemgået en dereguleringsbølge.^
37)SePaul Kennedy(1993), op.cit., p. 50-51. Se også Jørgen Goul Andersen, op.cit., pp. 64,311.^
38) The European, no. 318, 1996. Kommissæren siger, at det indre marked "has not delivered as we had hoped at the macroecononomic level". Avisen konkluderer, at "Brussels has admitted that the European single market, long the flagship of closer integration, has been a flop in terms of job creation and prosperity."^
39) The European, op.cit. Se også The Economist, "A survey of the European Union", 22. oktober, 1994, p. 11. Her kan man læse at "Yet the single market has fallen disappointingly short of its original expectations." p.11. Man havde beregnet, at der ville blive skabt 2 millioner nye arbejdspladser og en økonomisk vækst på 4,5 %. The Economist konkluderer "There is still time for this body, the Cecchini committee, to be proved right; but in the single market`s first year the EU`s GDP shrank by 0.3% and its unemployment rose to 10.5% of the workforce." p.11.^
40) The European, op.cit.^
41) Se f.eks. "France`s hot autumn", The Economist, 31. august, 1996, pp.23-24. Arbejdsløsheden er på 12,5 % og stiger stadig.^
42) Se The Economist, 7. september 1996, pp. 25-26. Arbejdsløsheden er på ca. 10,5 % af arbejdsstyrken.^
43) Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995. Her kan man læse at "over 35 millioner mennesker er arbejdsløse i industrilandene."p.83.^
44) Se Velstand og Velfærd - en analysesammenfatning, op.cit., pp.24-26.^
45) Se kapitel 6 "Vesteuropa og stillehavsårhundredet", pp. 9,47-52 i Karen Ejersbo Hansen (1989):Trekanten Vesteuropa, Japan, USA, SNU, København. Hun skriver at "stillehavsårhundredet er et udtryk beregnet til at provokere, men det dækker over en reel tendens i den internationale udvikling hen imod stadig vigtigere og mere omfattende forbindelser mellem USA og de Østasiatiske vækstøkonomier, først og fremmest Japan. Udviklingen er tydelig inden for såvel økonomi som sikkerhedspolitik og teknologi". Se også betragtningerne i den kendte bog af Poul Kennedy (1988): The Rise and Fall of the Great Powers - Economic change and Military conflict from 1500 to 2000, Fontana Press. Han konkluderer at "one of the betterknown "global trends" of today, the rise of the Pacific region, is likely to continue, simply because that development is so broadbased." p.568.^
46) Se Paul Kennedy(1993), op.cit., p. 51. Han skriver at "Daily foreign exchange flows amount to around one trillion dollars, and far outweigh the sums employed for the international purchase of goods and services or investments in overseas plants. Indeed, by the late 1980s, more than 90 percent of this trading in the world`s foreign exchanges was unrelated to trade or capital investment." p. 51. Endvidere skriver han at "Today, the daily volume of foreign exchange trading is several hundred times larger than the value of traded goods…"p.55. Jørgen Goul Andersen, op.cit., p.320 skriver at "Der handles i gennemsnit for ca. 1.000 mia. $ om dagen."^
47) Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995. Her kan man læse at "Kapitalliberaliseringen samt omsætningens forøgede hast og omfang har i visse henseende ændret den enkelte stats forudsætninger for at føre økonomisk politik."p.84.^
48) Jørgen Goul Andersen, op.cit., p.320. Han skriver at spekulanterne "handler ud fra en blanding af analyser af landenes økonomier, tekniske analyser af kursernes bevægelser og kortsigtet (flok-)psykologi." p.320. Man har talt om en "kasino-økonomi".^
49) Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995, p. 84.^
50) Jørgen Goul Andersen, op.cit., p.320.^
51) I Jyllands-Posten, lørdag den 6. juli 1996, Børs & Finans, p. 4, kan man læse at "Beskæftigelsen i USA steg mere end ventet, hvilket skabte frygt for stigende renter. Det resulterede i faldende kurser på Wall Street og over det meste af Europa.".^
52) Se Paul Kennedy(1993), op.cit., p. 56.^
53) Henrik Plaschke op.cit., har en pointe i, at når man taler om økonomisk politik handle det ofte om "ren interessepolitik, hvor særinteressers krav tilsløres som økonomisk nødvendighed." p. 29. ^
54) Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995. Her kan man læse at "de europæiske arbejdsomkostninger…(er)…stadigvæk fire gange højere end i Sydøstasien." p.83.^
55) Henrik Plaschke op.cit, mener, at liberaliseringen af kapitalbevægelserne og dermed en del af globaliseringen "Tendentielt fører dette til lavere afgifter og omkostninger for kapital, hvad enten disse så hedder formueskat, afgifter på produktion (eksempelvis grønne afgifter) eller løn og sociale omkostninger." p.30.^
56) Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995. "Det er ubestrideligt, at der afgives arbejdspladser til de nye økonomier, men der skabes også til stadighed nye højteknologiske arbejdspladser i OECD-landene."p.83.^
57) Se Paul Kennedy(1993), op.cit., p. 60. Han skriver bl.a. at "Just as the gap between the upper one-fifth and lower four-fifths of global society has increased, so also, though less drastically, has the upper one-fifth in American society detached itself from the rest." p. 60. I The Economist - "A Survey of the Global Economy", 1. oktober 1994, pp. 16-22 drages de samme konklusioner. Her kan man bl.a. læse at "The OECD found that wage inequality had increased during the 1980s in 12 of the 17 industrial economies it looked at" p. 19. Og viderer at "…both trade and technology have played a part in undermining the economic position of low-skilled workers". p.22. Se også artiklen "Regeringen strides om globaliseringens pris", Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 31, 16. september, 1996, pp. 22-25. Her refereres de sidste nye forskningsresultater omkring globaliseringens pris.^
58) Se "Redesigning the German model", The Economist, 27. januar, 1996, pp.25-26; og "The perils of cosy corporatism", The Economist "A Survey of Germany - Model vision", 21. maj, 1994, pp. 8-10.^
59) Se tidsskriftet SALT, nr. 6, 4. årgang, november 1995, hvor temaet er global kapitalisme. Her skriver Anders Lundkvist, at teorien om de komparative fordele "forudsætter imidlertid at produktionsfaktorerne, specielt kapitalen, bliver i sit eget land.", p. 16.^
60) Se Barry B. Huges (1991): Continuity and Change in World Politics - The Clash of Perspectives, Prentice Hall, New Jersey, pp 405-489. Min "teknologiske opfattelse" falder sammen med Barry B. Huges modernisme. Han skriver at "modernism emphasizes accumulated human progress in mastering the broader environment - in shaping and controlling it so as to improve human well-being, generation after generation. Technological advance is so important to this world view that some refer to its adherents as "technological enthusiasts"" pp. 405-406. Tankegangen stammer fra oplysningstidens fremskridtstro i 1700-tallet. En god dansk introduktion til teknologi og dens udvikling i vesten er Keld Nielsen et al.(1996):Skruen uden ende - Den vestlige teknologis historie, Bogklubben Teknik og Natur, 2. udgave, Århus^
61) Se Henrik Plaschke, op.cit. Han skriver om globaliseringen og teknologien at "Kapitalismen kan kun forstås på et niveau: Det globale. Ingen nationale kapitalismer, ingen nationalt afgrænsede politisk-økonomiske dynamikker. Det er især den sidste opfattelse af globalisering, der er på mode i aktuelle debatter med snakken om den globale markedsplads, globaliseringens uafhængighed og/eller nødvendighed, nationalstatens død osv. Ofte koblet til en populær tese om den teknologiske udvikling som drivkraften bag globaliseringen. En nem og bekvem forklaring der først og fremmest implicere, at der politisk ikke er meget at stille op: Den teknologiske udvikling kan vi jo ikke styre!" p.28. Henrik Plaschke mener også at der sker en "overbetoning af den teknologiske udviklings betydning og tilsvarende en underbetoning af koblingen mellem teknologisk udvikling og politisk-økonomiske interesser".p.28. Se også "Chapter 16 - Technological Advance and Human Interaction" i Barry B. Huges, op.cit., pp.416-440.^
62) Se f.eks. "Chapter VI - Europe and the Wider World", pp.191-219 i Illustrated History of Europe, Weidenfeld and Nicolson, London, 1992.^
63) Se f.eks. de overordentlige grundige analyser fra The Economist. Jeg kan nævne: "A Survey of Space - The uses of heaven", 15. juni, 1991; "A Survey of Telecommunication - The new boys", 5. oktober 1991; "A Survey of Telecommunication - End of the Line", 23. oktober 1993; "A Survey of Television - Feeling for the future", 12. februar", 1994; "A Survey of Manufacturing Technology - Between two worlds", 5. marts 1994; "A Survey of the Internet - the accidental superhighway", 1. juli, 1995; "A Survey of Telecommunication - The death of distance", 30. september 1995.^
64) Se f.eks. Torben Kjær (1994): Ud på Internettet - en begynderguide til det globale computernetværk, KnowWare serien, 2. udgave, pp. 3-7 (eller en nyere udgave af dette hæfte); Jens Kjærulff, "Et medium i støbeskeen" pp. 152-157 i tidsskriftet Jordens Folk, nr.4, 1995, Etnografisk revy, 30. årgang. I øvrigt er der flere artikler om internettet i Info-samfundet år 2000 - Rapport fra udvalget om informationssamfundet år 2000, bilag, Forskningsministeriet, oktober 1994. Der findes også en række gode artikler om internettet i Jyllands-Postens mandagstillæg "Viden om". Se også "Politikens netguide", 1995, en samling af artikler om internettet fra Politikens Computersektion fra den 15. juni til den 6. juli 1995. Besøg ugebladet Ingeniørens homepage, hvor der er samlet en række artikler om internettet. Se også Børsens Jubilæumsavis, "Et tillæg om Informationssamfundet", torsdag den 25. januar 1996, som også findes på Børsens homepage. Se The Economist, "A Survey of the internet - The accidental superhighway", 1. july, 1995. Af udenlandske bøger kan nævnes en blandt mange: Steven Vaughan-Nichols; Rob Tidrow et al. (1995): Inside The World Wide Web, New Riders. Se også Nicholas Barap (1995): Informationsmotorvejen - Genvej til fremtiden, Teknisk forlag. Se også Lars Thomsen (1996): "E-mail, busser og fødder", Samvirke nr. 10, oktober 1996. pp.36-39. Se også Keld Nielsen op.cit.p. 359-368.^
65) I Velstand og Velfærd - en analysesammenfatning, op.cit., konkluderes det at "Informationsteknologien har sænket omkostninger ved transport og kommunikation" p.188.^
66) Ibid., giver man et lignende eksempel. "Måske placeres produktionen i Malaysia, udviklingsafdelingen i Baden-Wurttemberg, edb-afdelingen i Bombay og finansafdelingen i London" p. 25.^
67) Se Roland Robertson op.cit. Han skriver at "Som begreb refererer globalisering både til verdens fortætning og til intensiveringen af bevidstheden om verden som et hele."p.6. Under den teknologiske opfattelse rubricerer jeg verdens fortætning. Se også note 4.^
68) Se Ibid. Robertson skriver at "Det er et afgørende såvel som et komplekst spørgsmål, hvorvidt globalisering fremmer eller involverer homogenisering overfor heterogenisering, og universalisering overfor partikularisering."p.9.^
69) En god repræsentant for retningen er verdenssystemteorien udviklet af Immanuel Wallerstein - se henvisninger i næste note. Inspireret af marxismen betoner Wallerstein de økonomiske faktorer og processer i tilblivelsen af de moderne globale betingelser. Han ser verden som udviklingen af et ekspanderende kapitalistisk system. Se også Roland Robertson op.cit., pp.10-11. Se også Anthony Giddens (1994) op.cit.,pp. 63-64.^
70) Se tidsskriftet SALT, nr. 6, 4. årgang, november 1995. Temaet er global kapitalisme og her synes den negative retning af globalisering at komme til udtryk. Sammendrag af denne retning kan findes i lærebøger indenfor international politik. Se f.eks. Ole Wæver, (1992), op.cit., pp.103-123.; Paul R.Viotti, Mark V. Kauppi, op.cit.,pp.449-476. Her er der også genoptrykt en artikel af Immanuel Wallerstein, "Patterns and Perspectives of the Capitalist World Economy", pp.501-512. Der findes også en debat mellem Wallerstein og andre teoretikere i Mike Featherstone (eds.) (1994): Global Culture - Nationalism, Globalization and Modernity, Sage, London. Wallersteins hovedværker er The Modern World system, Part 1, London and New York, Academic Press; The Modern World-System, Part 2, London and New York, Academic Press. Se også Morten Ougaard (1988): Magt og interesser i den globale samfundsformation, Århus. Se Georg Sørensen (1980): Marxisme og International Politik, Aalborg Universitetsforlag. Her i artiklen har jeg valgt at tale om et radikalt perspektiv, hvilket er i overensstemmelse med Ole Wæver. Viotti og Kauppi taler i stedet om globalisme. Se også Robert Gilpin (1987), op.cit., pp.34-41, som omhandler det marxistiske perspektiv på verdensøkonomien.^
71) Se V.I. Lenin (1967): Imperialism: The Higest Stage of Capitalism, New York. Et uddrag af bogen er genoptrykt hos Paul R Viotti og Mark V. Kauppi, op.cit., pp.490-500. På dansk findes Imperialismen som kapitalismens højeste stadium, Udvalgte værker, bind 6, Tiden, 1947.^
72) Se Roland Robertson, op.cit., p.7. Et klassisk dansk eksempel på denne tankegang findes hos Ellen Brun og Jacques Hersh (1978): Kapitalismens udviklingssystem - Alternativ lærebog om i- og ulande, Gyldendal. For en generel indføring til teorier om den 3. verden se følgende litteratur: Gorm Rye Olsen og Knud Erik Svendsen (1993): U-landene i det nye internationale system, Forlaget Columbus; John Degnbol Martinussen (1994): Teorier om samfund og udvikling i den 3. Verden, Mellemfolkeligt Samvirke; John Degnbol Martinussen, (1994): Samfund, Stat og Marked - En kritisk gennemgang af teorier om udvikling i den 3. Verden, Mellemfolkeligt Samvirke. Se også Morten Kelstrup (red.) op.cit., p.28. Se også Kaj Holm Andersen et al., op.cit., pp. 247-259.^
73) At situationen stadig er kritisk kan man læse i Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995. Her skrives der "For de fattigste lande i syd bliver situationen tilsyneladende stadig mere udsigtsløs."^
74) Se f.eks. også Hans Erik Avlund Frandsen (red.) (1983): Sådan er Kapitalismen, Politisk Revy, hvor det radikale perspektiv kommer til udtryk. I relation til multinationale selskaber kan man i Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995 læse, at det i dag vurderes at "De transnationale selskaber kontrollerer nu direkte ca. en tredjedel af verdensproduktionen, og deres indirekte indflydelse menes at være endnu større." p.85.^
75) Se Roland Robertson, op.cit. Han taler om en "revolution i bevidstheden for unge fra adskillige dele af verden, som var koncentreret om frigørelse og kærlighed i både individuelle og kollektive vilkår."p.7. Og videre at "Der er ingen tvivl om, at 1960`ernes bevidstheds revolution havde en vigtig effekt i mange dele af verden ved at skærpe fornemmelsen af, hvad man antog som værende fælles for alle i en stadig mere sammenpresset verden."p.7. En kort beskrivelse af hvad der hændte i 68 findes hos John R. Barber (1993): Modern European History, HarperPerennial, New York, pp.369-371.^
76) I Barry B. Huges op.cit., opstilles to perspektiver - "modernism" og "ecopessimism" pp. 405-489. Det modernistiske perspektiv svare til min "teknologiske opfattelse" og økopessimismen svare til min "økologiske opfattelse". Se også note 60.^
77) Se oversigt i Bruce Russett; Harvey Starr (1985): World Politics - The Menu for Choice, New York, pp.543-578. Se også Donella Meadows et al.(1972), The Limits to Growth, New York, Universe Books; Jay Forrester (1971): World Dynamics; Mihajlo Mesarovic and Eduard Pestel, Mankind at the turning Point; Dennis L. Meadows et al. (1974): Dynamics of Growth in a Finite World, Cambridges, Wright-Allen Press. På dansk findes: Donella H. Meadows et al. (1972): Grænser for vækst - En rapport til Romklubbens projekt vedrørende menneskehedens truede situation, Gyldendal; Donella H. Meadows et al.(1992): Hinsides grænser for vækst, Gyldendal. Se f.eks. også Inger Christensen et al. (red.)(1979): Vækst - Skriftrækken krise og utopi, Gyldendal 1979. Se også Alvin Toffler (1975): Øko-krampe, Samlerens forlag, København.^
78) Hele debatten omkring Niels I. Meyer et al. (1979): Oprør fra midten, Gyldendal, var et dansk udtryk for denne nye globale ressourcebevidsthed.^
79) Se f.eks. Clive Ponting(1992): En grøn verdenshistorie, Schønberg; Paul Ekins et al. (1992): Verdens velstand - en grundbog om grøn økonomi, Hovedland 1992; Thomas Breck (1993): Den globale alliance, Verdensnaturfonden, København. Se også de årlige miljørapporter af Lester R. Brown: Verdens tilstand, Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med World Watch Institute. Her ser man klart et globalt perspektiv.^
80) Miljø- og Energiministeriet udarbejder mange gode publikationer om miljøet også globalt. Se f.eks. Miljøindikatorer 1995; Tal om natur og Miljø. I Natur og miljøpolitisk redegørelse 1995, (573 sider) vil man kunne finde alt, også om de store miljøtopmøder og aftaler mm. For videre research vil det være en god ide at besøge ministeriet på internettet, hvor de har en god homepage med miljøbutik, pressemeddelelser og mange links ud i verden. Se også følgende undersøgelser i The Economist: "A survey of Energy and the Environment - Cool it", 31. august 1991; "A Survey of the global Environment - Sharing", 30. maj, 1992; "A Survey of Energy - Power to the People", 18. juni 1994. Besøg også Ingeniørens homepage, hvor der er en række gode artikler om miljø og forurening.^
81) Se Natur og miljøpolitisk redegørelse 1995, op.cit., p.86.^
82) Se Roland Robertson op.cit., p. 6.^
83) Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995. Det er noget nyt, at man i en sikkerhedspolitisk redegørelse kan finde et helt afsnit ved navn "Miljøproblemer", pp.89-91.^
84) Ibid., p.90.Besøg UN Conference on Environment and Development UNCED og The United Nations Environment Programme (UNEP).^
85) Vores fælles fremtid, Brundtland kommissionens rapport om miljø og udvikling, FN-forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke 1987.^
86) Se f.eks. Michael, Kreating (1994): Agenda 21: En dagsorden for bæredygtig udvikling, København, Mellemfolkeligt Samvirke og FN-forbundet.^
87) Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995. Her kan man læse at "Således går det dårligt med at opfylde Klima-konventionens målsætninger om stabilisering af udledningen af kuldioxid inden år 2000" p.90. Se også Natur og miljøpolitisk redegørelse 1995 ,op.cit.^
88) Se f.eks. Robert O. Keohane; Joseph S. Nye (1989A): Power and Interdependence, Second Edition, Harper Collins, p. 4 et passim.^
89) Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995. Her konkluderes det at "Stadig må det nok konstateres, at de rige lande er mere optaget af deres egne problemer end af at udfylde miljøkløften mellem Nord og Syd." p.91. Man taler altså ikke om den sociale kløft, men den naturvidenskabelige miljøkløft!^
90) Det virker skræmmende på os vesterlændinge at "Den seneste prognose fra FN`s befolkningsfond (UNFPA) forudsiger en vækst fra 5.7. milliarder mennesker i dag til 10 milliarder i 2050." p.87, Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995. Med andre ord er befolkningsvæksten blevet et sikkerhedspolitisk problem for os danskere! ^
91) Ibid., p.90.^
92) Indenfor disciplinen sociologi er der sket en såkaldt globalisering i kontrast til tidligere, hvor sociologer primært beskæftigede sig med staten. Se Roland Robertson op.cit. I en grundbog af Anthony Giddens (1993): Sociology, second edition, Polity Press, UK, er der et helt kapitel om "The Globalizing of Social Life", pp. 527-563. Se også Anthony Giddens (1994), op.cit. Denne bog omhandler også globalisering. Med andre ord, er det ikke kun økonomer og teoretikere indenfor international politik der taler om globalisering. Det karakteristiske ved den sociologiske opfattelse er, at man anlægger et kulturelt perspektiv i modsætning til opfattelser, der fokusere på økonomien jævnfør Roland Robertson, op.cit., p.24. Se også den interessante bog fyldt med artikler om globalisering af Mike Featherstone, op.cit. I grundbogen af Anthony Giddens (1993) op.cit. giver han følgende definitioner på globalisering. Han skriver at "The general term for the increasing interdependence of world society is globalization. It would be a mistake to think of globalization simply as a proces of the growth of world unity. The globalizing of social relations should be understood primarily as the reodering of time and distance in social life. Our lives, in other words, are increasingly influenced by events happening well away from the social contexts in which we carry on our day-to-day activities. Although rapidly developing today, globalization is by no means completely new, dating from the time when Western influence started to expand across the world some two or three centuries ago." p.528. Se også GRUS, nr. 41, 1993, hvor temaet er globalisering. Et etnografisk/sociologisk perspektiv findes også i tidsskriftet Jordens Folk, nr.4, 1995, Etnografisk Revy, 30. årgang med temaet "Medier og globalisering".^
93) Se Roland Robertson op.cit., pp.8-9. I relation til nord/syd talte man om moderniseringsteori. I relation til øst/vest talte man om konvergensteorier. Man opstillede en "industrial man". Se M. Haralambos (1984): Sociology - Themes and Perspectives, University Tutorial Press, Great Britain, pp. 93-94.^
94) Se den noget populære opfattelse i et stort "tillæg om informationssamfundet" op.cit. Her findes der en række artikler - f.eks. interview med Alvin Toffler. Særudgaven findes online. Besøg også Ingenøren og Jyllands-Posten online, som også har en række artikler om informationssamfundet og den globale landsby. Se også note 64.^
95) Marshall McLuhan (1969): Explorations in Communication. Se også Roland Robertson, op.cit., p. 7. Man får et udmærket indtryk af fjernsynet i dag ved at læse The Economist, "A Survey of Television - Feeling for the future", 12. februar 1994.^
96) Se Roland Robertson, op.cit., p.7. Se også John Liep (1995): "Globale billeder", pp.122-126 i tidsskriftet Jordens Folk, nr. 4, 1995, Etnografisk Revy, 30. årgang. I samme tidsskrift findes der også en artikel af Mette Larsen (1995): "Beverly Hills og Drømmen om Amerika - Medier, migration og billeder af Vesten i Senegal", pp. 127-133. Se også Stig Hjarvad (1993): "Globaliseringens budbringere", pp.32-49, GRUS nr. 41, 14. årgang, 1993. Se også Rubert Murdoch (1995): "Pindsvinet og ræven", Udenrigs 4, 1995, pp. 81-85.^
97) Se Paul Kennedy(1993), op.cit., pp. 62-63. Han skriver at "…the transmission of information from one part of the globe to another via 1.5 billion radios and 600 million television sets may not necessarily lead to universal enthusiasm for the Western way of life, as some optimistic commentators have suggested" p.62. Anthony D. Smith, "Towards a Global Culture?", pp.171-191 i Mike Featherstone, op.cit. er en kendt forsker indenfor nationalisme. Han skriver at "…in terms of lifestyle and belief-repertoire are too great, and the common elements too generalized, to permit us to even conceive of a globalized culture" p.171. Han skriver videre at "…we are still far from even mapping out the kind of global culture and cosmopolitian ideal that can truly supersede a world of nations…" p.188. Og endelig at "A world of competing cultures, seeking to improve their comparative status rankings and enlarge their cultural resources, affords little basis for global projects, despite the technical and linguistic infrastructural possibilities."p 188.^
98) Denne forståelse synes i overensstemmelse med Antony Giddens (1994) op.cit. Han skriver at "Globalisering kan således defineres som intensiveringen af verdensomspændende sociale relationer, som forbinder fjerne lokaliteter på en sådan måde, at lokale begivenheder påvirkes af hændelser, der finder sted mange kilometer borte og vice versa." p. 60. At globaliseringen også er ved at trænge ind i den danske folkeskole kan man se ved at læse dansklærerforeningens tidsskrift Dansk 2/1995, som handler om global undervisning. Man kan diskutere om vi i øjeblikket er vidne til "globaloni" - se Robert O. Keohane; Joseph S. Nye (1989A) op.cit. p.3.^
99) Se Roland Robertson op.cit., pp.8-9. Han mener, at det lokale og det globale ikke er modsætninger til hinanden. Han vil "fastholde, at megen af understregningen af det lokale i realiteten er et produkt af globaliseringens politiske og kulturelle dynamikker." p. 28. Endvidere mener han, at "tendensen mod enhed i verden er ubønhørlig."p.22. For en anden opfattelse se Anthony D. Smith (1990) op.cit., Se også Anthony D. Smith (1991): National Identity, Pengiun Books, England, pp.143-177, "Chapter 7: Beyond National Identity?" Her skriver han at "… the mingling of formerly more homogeneous cultures through immigration, guest-workers and waves of refugees can provoke strong ethnic reactions from indigenous people and cultures." p. 176. Se også Ernest Gellner (1993): Nations and Nationalism, Blackwell, Oxford, pp.110-122, "The Future of Nationalism".^
100) Se Ole Wæver et al. (1993): Identity, Migration and the new Security Agenda in Europe, Centre for Peace and Conflict Research Copenhagen, Pinter Publishers, London, pp. 145-146, 165, 188-189, 191-192.^
101)Grundlæggeren af retningen var Karl W. Deutch (1967): Political Community and the North Atlantic Area, Princeton, Princeton University Press. Se også Ole Wæver, (1992), op.cit., p.71. En kort og god redegørelse af transaktionanalysen findes i Hans Branner (1996): Det ny Europa - International politik i forandring, Columbus, pp.146-147. Man taler også om transnationalisme. Se f.eks. Bruce Russett; Harvey Starr, op.cit., pp.500-503. Se også Kelstrup et al., op.cit., pp.23-24,27-28. Hen kan man læse at "Deutsch lagde grundlaget for den såkaldte transnationalisme ved sine forsøg på at måle omfanget af transaktioner mellem stater og udbredelsen af "vi-følelse" i og mellem befolkningerne." p. 23. Endvidere er det vigtigt at "Han definerer verdenssamfundet i termer af national inter-dependens i stedet for national in-dependens." p. 24. I relation til disse strømme referere Robert O. Keohane; Joseph S. Nye (1989A) op.cit., Alex Inkeles, som påstår at "Recent decades reveal a general tendency for many forms of human interconnectedness across national boundaries to be doubling every ten years" p.9. ^
102) Man kan også diskutere, hvor meget udenlandsk tv der bliver set. I Danmark var TV-stationernes andel af seertiden i 1994 følgende: 30% DR, 41% TV2, 10% TV3, 19% andre herunder både udenlandsk tv og lokal-tv. Se Betænkning om de elektroniske medier, Betænkning nr. 1300, Statsministeriet, 1995, p. 37. Spørgsmålet er dog også, hvor mange udenlandske film der vises på de danske kanaler.^
103) Se The Economist "A Survey of World Travel and Tourism - Broadening the mind", 23. marts 1991.^
104) Se The Economist, 29. juni 1996, pp. 23-25; Se The Economist, "A Survey of Sub-Saharan Africa - Africa for the Africans",7.september 1996. Se også Jyllands-Posten "Fattigdommen værre end nogensinde", onsdag den 16. oktober 1996. Her kan man bl.a. læse at "Af jordens 5,7 mia. mennesker lever 1,5 mia. i ekstrem fattigdom. Tallet vokser med 25 millioner om året. Antallet af fattige firedobles i de næste 60 år, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Mens de 20 procent rigeste i 1960 tjente 30 gange mere end de 20 procent fattigste, tjener de nu 61 gange mere." Se også Jyllands-Posten, "Den umættelige verden", søndag den 20. oktober 1996. Se også de årlige Human Development Report (1996), Oxford University Press, 1996. Omkring den elektronisk infrastruktur i verden, se da Jyllands-Posten, "IT-gabet ses på verdenskortet", mandag 29. juli 1996 i tillægget "Viden om". Se også tabellerne om telefonliniers udbredelse i Human Development Report (1996) op.cit, p. 211.^
105) Se f.eks. The Economist "A Survey of Islam - Not again for heaven`s sake", 6. august 1994. Se også "Islam", Politiken, særtryk, marts 1996.^
106) Se J. Ørstrøm Møller, op.cit. og note 97 og 99. Ørstrøm skriver at "i denne internationaliseringsfase kan der iagttages nogle strømninger, der nok må betegnes som overraskende. Den ene er, at store dele af den international kultur, først og fremmest den, der kommer til os fra det vestlige USA, købes uden videre, for så vidt angår de ydere træk, dvs. klædedragt, spisevaner, generelle adfærdsmønstre mv. Den anden er, at folk rykker tættere sammen på det lokale eller det regionale plan for at finde frem til deres oprindelige identitet eller rødder om man vil."p.109. Se Mette Larsen op.cit., pp. 127-133. Hun kommer med et eksempel på en amerikansk fjernsynsserie som vises i Senegal. Hun konkluderer "…eksemplet understøtter teorier om, at den stigende globalisering ikke udelukkende fører til en homogenisering af verden. Derimod bliver disse kulturelementer genfortolket og tillagt ny betydning, når de fjernes fra den oprindelige kontekst." p. 130.^
107) Se f.eks. Anne Knudsen og Lisanne Wilken (1993): Kulturelle verdener - kultur og kulturkonflikter i Europa, forlaget Columbus. De taler om nogle "Euro-europæere", som kan sidestilles med det globale jet-set. Det er dem "...som er ansat i de internationale firmaer, de overnationale organisationer og nyhedsagenturerne, udvekslingsstudenterne, de udstationerede forretningsfolk, forskerne på fælleseuropæiske forskningsinstitutter - og alle de mange, som simpelthen bor og arbejder i et andet europæisk land." p. 150. I de såkaldte integrationteorier er det netop sådanne eliter, der skal skubbe integrationen mellem staterne frem. Korte oversigter af teorierne findes hos Troels Norup Panild (1989): "Det indre marked og integrationsteori", Politica, 21 årg., nr. 4 1989, pp. 441-445; Morten Kelstrup(1990),"Politologisk integrationsteori og den ny dynamik i øst- og vesteuropa" i Morten Kelstrup(red.)op.cit., pp. 166-172; Ole Wæver (1992), op.cit., pp.71-79. For en lettere introduktion til integrationsteorierne se da Hans Branner op.cit.^
108) Se Europakort i Hans Branner op.cit., p. 10.^
109) Se debatten om nationalstatens forsvinden og en ny middelalder i Hans Branner op.cit., pp. 28-35. Se også Ole Wæver (1992), op.cit., pp. 153-155, 166-167. Se også Ole Wæver (1995): "Sikkerhedspolitik - nationalstatens monopol?", GRUS, 16. årgang, nr. 46, pp. 43-70. Den oprindelige tankegang om en ny middelalder stammer fra John Gerard Ruggie (1986): "Continuity and Transformation in the World Polity: Towards a Neorealist Synthesis" i World Politics, vol 35/2, pp. 261-285. Se også Niels Høffding (1995): "En ny middelalder" i Samvirke, marts nr. 3, 1995, pp. 92-95.^
110) Se Mike Featherstone (1990): Global Culture: An Introduction, pp.1-14 i Mike Featherstone (eds), op.cit., Han skriver at "The shift towards the idea of the homogeneous unitary nation-state was itself one of this process and should not be misunderstood as an impediment, for it was itself an idea which became rapididly globalized" p. 6.^
111) Se Anthony D. Smith (1991), op.cit., pp. 143-177. Han skriver at "…as the European case suggests, a cultural Pan-nationalist movement to create large-scale continental identities may actually reinvigorate the specific nationalism of ethnies and nations within the demarcated culture area."p. 176. Se også Ole Wæver et al. (1993), op.cit., pp.17-92. En udmærket gennemgang af kultur, nation, nationalisme og nye europærer findes hos Anne Knudsen og Lisanne Wilken (1993), op.cit. Se også Anne Knudsen (1994): Kultur uden kampvogne, Den Danske Europabevægelse. I en undersøgelse skulle et repræsentativt udsnit af danskerne tage stilling til følgende udsagn: "Jeg føler mig lige så meget som europæer, som jeg føler mig som dansker. I 1993 var 19 % enige, 72% uenige - se Torben Worre et al. (1994): "Tre studier af Maarstricht-afstemningerne", Institut for Statskundskab, Århus. I en anden undersøgelse fik et repræsentativt udsnit af danskerne til opgave at forholde sig til følgende udsagn: "Hvordan ser du dig selv i den nærmeste fremtid? Kun som dansker? (48% enig), Som dansker og europæer? (42% enig) Som europæer og dansker? (4% enig) Kun som europæer? (3% enig). Se Eurobarometer, nr. 43, 1995, tabel 1.6. ^
112) Se The Economist "A Survey of the European Community - A rude awakening", 3. july 1993. p.6. Danskerne stemte som bekendt nej første gang til Maarstricht-traktaten og tilsluttede sig først efter Edinburgh-aftalen, som gav danskerne fire undtagelser. Se f.eks. Nikolaj Petersen (1993): Fra Maastricht til Edinburgh: Folkeafstemningen om det nye EF, Den Danske Europabevægelse.^
113)Under den militær-strategiske opfattelse af globalisering anvender man normalt teorier indenfor den disciplin, der kaldes for international politik. Se f.eks. følgende introduktioner på dansk: Hans Branner, op.cit.; Kelstrup et al. (1990), op.cit.; Nikolaj Petersen (1989): Indledning til international politik, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, upubliceret.; Ole Wæver (1992), op.cit. Indenfor disciplinen er det i særlig udstrækning det realistiske paradigme, der ligger vægt på den militær-strategiske opfattelse. Se neorealisterne Kenneth N. Waltz (1979): Theory of International Politics, Mcgrav-Hill Publishing Company, New York; Robert Gilpin (1981): War and Change in World Politics, Cambridge University Press, Cambridge. Se også den klassiske realisme umiddelbart efter afslutningen af Anden Verdenskrig ved Hans J. Morgenthau (1993): Politics Among Nations - The Struggle for Power and Peace, McGraw-Hill,London. Anthony Giddens (1994), op.cit., fastslår at "Ser man bort fra Marshall McLuhan og få andre forfattere, foregår diskussionerne om globaliseringen inden for to grupper af faglitteratur, som stort set er forskellige fra hinanden. Den ene er litteraturen om internationale relationer og international politik, den anden den verdenssystemteori, der normalt forbindes med Immanuel Wallerstein, og som ligger tæt op ad marxistisk teori."p.61. Som det fremgår af artiklen, mener jeg at diskussionen om globalisering er langt bredere. Her i artiklen skelnes mere eller mindre eksplicit mellem tre retninger indenfor international politik - "den radikale opfattelse", "den militær-strategiske opfattelse" og "den liberale politiske opfattelse". "Den liberale økonomiske opfattelse" er efterhånden også blevet inddraget i international politik under betegnelsen "international politisk økonomi (IPØ)". Se f.eks. Robert Gilpin (1987), op.cit,. "Den teknologiske opfattelse", "den økologiske opfattelse" og "den sociologiske opfattelse" er ikke i dag for alvor inddraget i disciplinen international politik. Udover de nævnte introduktioner se også Paul R.Viotti; Mark V. Kauppi, op.cit. Artiklens "militær-strategiske opfattelse" dækker Giddens to globaliseringsdimensioner - "nationalstatssystemet" og "den militære verdensorden". Ligeledes dækker artiklens "militær-strategiske opfattelse" Robert Gilpin`s (1987), op.cit. nationalistiske perspektiv. Om dette perspektiv skriver Gilpin at "Its central idea is that economic activities are and should be subordinate to the goal of state building and the interests of the state. All nationalists ascribe to the primacy of the state, of national security, and of military power in the organization and function of the international system."p.31. ^
114) Se Roland Robertson, op.cit., p.7.^
115) Se Kenneth Waltz, op.cit. Han skriver at "In a bipolar world there are no peripheries. With only two powers capable of acting on a world scale, anything that happens anywhere is potentially of concern to both of them. Bipolarity extends the geographic scope og both powers concern."p.171.^
116) Se f.eks. John R. Barber, op.cit., p.341. Se også Truman-doktrinen p. 334 og inddæmningspolitikken p. 307 i Nils Astrup et al. (1985), Sikkerhedspolitisk leksikon i , Veje til Fred - Håndbog i sikkerhed og nedrustning, Gyldendal/SNU, København.^
117) Se f.eks. Barry Buzan (1991): People, States & Fear - An Agenda for International Security Studies in the Post-Cold War Era, Second Edition, Harvester Wheatsheaf, London pp.294-298; Kenneth Waltz, op.cit., pp.186-187. Se også interview med Kenneth Waltz om bl.a. sikkerhedsdilemmaet i Hans Branner op.cit., p. 26. ^
118) Se Robert O. Keohane; Joseph S. Nye (1989A), op.cit., p.9 et passim.^
119) En udmærket redegørelse af våbenkapløbet findes hos Barry Buzan (1987): An Introduction, Strategic Studies, Military Technology & International Relations, MacMillan, England, pp.69-131.^
120) Her er det også vigtigt at understrege de teknologiske forudsætninger, som f.eks. interkontinentale raketter og fly, undervandsbåde og hangarskibe. Man kan i dag projektere magt over store afstande. I Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995 skriver man at "Også på det militære område spiller globaliseringen og afskærmningen sammen og danner nye mønstre. På den ene side har teknologien skabt globale interventionsmuligheder…"p.91. Se også Barry Buzan (1987), op.cit. pp.17-56, dvs. afsnittet om "Military Technology and Strategy". Omkring udviklingen af militærteknologi se også The Economist, "A Survey of Defence in the 21st century - Breaking free", 5.september, 1992; "A Survey of Defence Technology - The softwar revolution", 10. juni, 1995. Se også Bilag 4, "Notat vedrørende den forventede teknologiske udvikling samt dennes betydning for forsvarets hovedbestanddele, Forsvarsministerens Rådgivnings- og Analysegruppe 3. november 1989 i Forsvaret i 90`erne, bilag til beretning fra Forsvarskommissionen af 1988, betænkning nr. 1188. Et kort og let tilgængelig artikel ved navn "Klik - du er død!" af Paul Metelmann pp.40-44 findes i Samvirke, oktober 10, 1996. Besøg også Central Intelligence Agency, ^
121) Se Kenneth Waltz op.cit. pp. 170-171. Han skriver at "In a two-powers competition a loss for one appears as a gain for the other." p. 171.^
122) Se de danske analyser i f.eks. Fremtidige konflikttyper og konsekvenser for forsvaret, Forsvarsministerens Rådgivnings- og Analysegruppe, april 1994; Forsvarets rolle i krisestyring, Forsvarsministerens Rådgivnings- og Analysegruppe, marts 1994; Danmark efter den kolde krig - Udenrigs- og sikkerhedspolitikken under forandring, SNU; Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995. Se også Bertel Heurlin (1996): Denmark: Security Politics and Foreign Policy - A New Activism in Security Problems in the New Europe, Forlaget Politiske Studier, København.^
123) Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995, pp. 80-81. Her kan man læse at "Brudlinjerne mellem kulturerne (eller civilisationerne) ses af nogle som fremtidens grundlæggende sikkerhedspolitiske skel og tillægges en betydning, der måske endog overgår globaliseringen" p.80. Se også Samuel P. Huntington (1993): "The Clash of Civilization?", Foreign Affairs, Summer 1993, pp.22-49. Han skriver at "World Politics is entering a new phase, and intellectuals have not hesistated to proliferate visions of what it will be - the end of history, the return of traditional rivalries between nations states, and the decline of the nation state from the conflicting pulls of tribalism and globalism, among others. Each of these visions catches aspect of the emerging reality. Yet they all miss a crucial, indeed a central, aspect of what global politics is likelely to be in the coming years. It is my hypothesis that the fundamental source of conflict in this new world will not be primarily ideological or primarily economic. The great divisions among humankind and the domination source of conflict will be cultural. Nation states will remain the most powerful actors in world affairs, but the principal conflicts of global politics will occour between nations and groups of different civilizations. The clash of civilization will dominate global politics. The fault lines between civilizations will be the battle lines of the future." p.22. Se også et langt interview med Professor Huntington i Jyllands-Posten, Kunst & Kultur, tirsdag den 10. december 1996.^
124) Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995. Her kan man læse at "Det er tænkeligt, at der kan blive tale om endog betydelige migrationsstrømme i det 21. århundrede." p.88. Bemærk også at "I 1950 var Afrikas folketal halvdelen af Europas, i 2025 forventes det at være tre gange større end Europas." pp. 87-88.^
127) Ibid., pp. 93-95. Her kan man læse at "Den illegale handel med nukleare materialer - i første række plutonium og beriget uran - fra det tidligere Sovjetunionen betragtes internationalt som en af de alvorligste trusler mod international sikkerhed i perioden efter den kolde krigs ophør og som en særlig farlig form for spredning af masseødelæggelsesvåben. Man frygter, at materialerne vil komme i hænderne på terrorister eller på lande, der har hemmelige kernevåbenprogrammer."pp. 94-95. Se også artiklen "Arme Røde Arme" i Jyllands-Posten, søndag den 8. december 1996, Indblik.^
128) Ibid. Verden synes heller ikke meget mindre militaristisk i dag. Man kan læse at "Verdens militære udgifter er mindsket efter afslutningen af den kolde krig, om end de fortsat er relativt høje. I 1992 udgjorde de et lige så stort beløb som indkomsterne hos den fattigste halvdel af jordens befolkning."p.92.^
129) Se Kenneth Waltz, op.cit., pp. 161-193. Han skriver at "Problems of national security in multi- and bipolar worlds do clearly show the advantages of having two great powers, and only two, in the system" p. 161.^
130) Se den kendte artikel af John J. Mearsheimer (1990):"Back to the Future: Instability in Europe after the Cold War" i International Security, årg. 15/1, pp.5-56. Han skriver direkte at "I argue that the prospects for major crises and war in Europe are likely to increase markedly if the Cold War ends…" p.6.^
131) Se Nikolaj Petersen, op.cit., p. 12. Han skriver at "1800-tals liberalismens tro på frihandel og oprettelsen af et verdensmarked som nødvendige og tilstrækkelige betingelser for fred og fordragelighed i verden." p. 12. ^
132) Se f.eks. Robert O. Keohane; Joseph S. Nye (1989A), op.cit. pp.38-42; Ole Wæver (1992), op.cit., pp. 79-88. Kelstrup et al. (1990), op.cit., pp.28-29. Se også Hans Branner, op.cit., pp. 21-22. ^
133) Se Morten Kelstrup et al., op.cit., p. 27, note 22. Her kan man læse at "Undersøgelser foretaget af Karl Deutsch syntes f.eks. at vise, at udenrigshandelen i 14 ikke-kommunistiske industrialiserede lande, relativt til nationalproduktet toppede i perioden før 1870-1919 for derefter at mindskes. Selvom forholdet igen ændres efter Den anden Verdenskrig, nåede interdependensen ifølge Deutsch ikke op på niveauet før Den første Verdenskrig."p. 27. Analysen her er dog af ældre dato - jævnfør også Henrik Plasckhe, note 153.^
134) Klart nok er Kenneth N. Waltz, op.cit. skeptisk, da han har den militær-strategiske opfattelse. Han siger direkte at "Today the myth of interdependence both obscure the realities of international politics and asserts a false belief about the conditions that promote peace, as World War I conclusively showed." p. 158. Selv liberale interdependens forfattere som Robert O. Keohane og Joseph S. Nye (1989A), op.cit. er skeptiske. De skriver at "We must therefore be cautious about the prospect that rising interdependence is creating a brave new world of cooperation to replace the bad old world of international conflict." p. 10.^
135) Det er den såkaldte "Democratic Liberalism", se Ole Wæver (1992), op.cit., p. 39.Besøg Amnesty International Home Page, Human Rights Watch^
136) Se artiklen af Francis, Fukuyama (1989): "The End of History", The National Interest, 16, pp. 3-18. Se også hans bog på dansk: Francis Fukuyama (1993): Historiens afslutning og det sidste menneske, Gyldendal, København. Han skriver i bogen om sin artikel at "Her argumenterede jeg for, at der i løbet af få år over hele verden er opstået en bemærkelsesværdig konsensus angående det liberale demokratis legitimitet som regeringsform, efterhånden som det har overvundet rivaliserende ideologier som det arvelige monarki, fascismen og på det seneste også kommunismen. Jeg hævdede tilmed, at det liberale demokrati kan tænkes at udgøre endemålet for menneskehedens ideologiske evolution og den endegyldige menneskelige regeringsform, og at det som sådan udgjorde historiens afslutning." p. 9. ^
137) Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995. Her kan man dog modsat læse at "Både USA og Rusland vil dog forsat have meget betydelige kernevåbenlagre. En ting synes at stå klart: en opgivelse af doktrinerne for afskrækkelse med kernevåben er ikke på dagsordenen."p.93.^
138) Se Nils Petter Gleditisch (1993): "Democracy, War and the Future of European Security", Paper Presented to workshop 10, Second Conference of the European Peace Research Association, Budapest, 12.-14. november 1993, International Peace Research Institute, Oslo. Han skriver at "A long series of empirical articles have demonstrated that war rarely if ever occurs among democracies." p. 9. Se et knapt så optimistisk syn i Bruce Russett og Harvey Starr op.cit., pp. 206-207. Her kan man læse "do democracies fight against democracies?...In sum, the results are mixed..." p.208. Se også Hans-Henrik Holm (1991): "Demokrati og fred", pp.169-181, i Fred og konflikt, SNU, 1991. Han konkluderer at "Demokratiet skaber ikke i sig selv mere fredelige tilstande internationalt, hvis vi skal tro på de historiske erfaringer og de teorier, der er udviklet herfra. Der er derfor ikke tale om, at vi er på vej mod historiens slutning, hvor alle stater nu vil leve fredeligt sammen..." p. 180. Se også William R. Thompson (1996): "Democracy and Peace", International Organization, Winter 1996, vol. 50, nr. 1. pp.141-174.^
139) Se et uddrag af Bushs tale i Gorm Rye Olsen og Knud Erik Svenden, op.cit., p.15. Se også Gorm Rye Olsen (1991): Golfkrisen og den nye Verdensorden, SNU, pp.79-81. Se også den meget kritiske artikel af Knud Vilby (1993): "Et alternativ til den nyeste verdensorden", pp. 4-12 i Niels Elbæk og Eva Larsen (1993): Den ny verdensorden, Mellemfolkeligt Samvirke. Han skriver "...at det nye var, at USA stort set kunne bestemme, hvad FN skulle bruges til." p. 6. Og videre at "Nu betød ny verdensorden en global politisk situation, hvor FN kunne handle, fordi en aktion som Golfkrigen ikke længere blev mødt med veto i FN." p. 6. Se i øvrigt artiklerne i Vandkunsten, 5., januar 1991 som omhandler den ny verdensorden. Temaet er Golfen og Vesten - Et slag for en ny verdensorden?^
140) Se en udmærket dansk lærebog om FN af Gorm Rye Olsen og Lars Udsholt (1995): Forenede Nationer i en splittet verden, forlaget Columbus.^
141) Se f.eks. tendensen til denne styring i Det globale nabolag, rapporten fra The Commission on Global Governance, FN-forbundet 1995. Se anmeldelse af professor Georg Sørensen (1995), op.cit., p. 26.^
142) Boutros Boutros-Ghali (1992): En dagsorden for fred: Forebyggende diplomati, fredsskabelse og fredsbevaring, FN-forbundet og Arbejderbevægelsens Internationale Forum, 1992.^
143) Se Knud Vilby, op.cit., pp. 4-12.^
144) Hans-Henrik Holm, op.cit., pp. 170-173. Han skriver at "1990 markerer således et vendepunkt i verdenshistorien, fordi antallet af demokratiske lande nu udgør et klart flertal af samtlige stater." p. 171.^
145) Se Georg Sørensen (1995) op.cit., p. 26. Han skriver at "Men for tiden bliver verden mindre og mindre demokratisk; den spinkle opblomstring af demokratiet verden over ved afslutningen af den kolde krig er allerede visnet." p. 26.^
146) Se f.eks. The Economist, "Democracy and Growth", 27. august, 1994, pp. 15-17.^
147) Se The Economist, "The impotence of the West", 15. july ,1995. Her kan man læse at "The inability of the United Nations, NATO and the Western powers to save Screbrenica, a Muslim enclave in eastern Bosnia, has left the West`s policy towards former Yugoslavia in tatters." p. 21. Se også Gorm Rye Olsen og Lars Udsholt, op.cit., pp. 120-124. For en dybere behandling af borgerkrigen på Balkan, se da Erik A. Andersen og Håkan Wiberg (red.)(1994): Storm over Balkan - Fra oldtidshistorie til stormagtsspil, C.A. Reitzels forlag.^
148) Se Gorm Rye Olsen og Lars Udsholt, op.cit., pp. 115-120.^
149) Se The Economist, 25. juni, 1994, pp. 13, 19-21. I lederen kan man læse at "In less than three months since the Rwandan president was killed when his aircraft was shot down, possibly 500.000 Rwandans, mostly members of the Tutsi minority, have been hacked or clubbed to death. That is nearly half the entire Tutsi population."p 13. Se også Gorm Rye Olsen og Lars Udsholt, op.cit., pp. 127-132.^
150) I Dansk og Europæisk sikkerhed, SNU, 1995 siges det direkte at "Der vil nok ofte i FN`s Sikkerhedsråd kunne opnås enighed om at fordømme grove krænkelser af menneskerettigheder, men kun i de færreste tilfælde vil der være en reel interesse i og mulighed for at gribe ind for at bringe dem til ophør…Men så meget står dog alligevel klart, at der ikke hermed vil være tale om den totale omkalfatring af det internationale system, som en realisering af forestillingen om en ny verdensorden ville have betydet."p.82.^
151) Af andre bøger, der ikke her i artiklen er behandlet nærmere, men som er interessante i relation til globalisering og fremtiden kan nævnes John Naisbitt (1994): Det globale paradoks, Schønberg; John Naisbitt og Patricia Aburdene (1990): Megatrends 2000 - Ten New Directions for the 1990`s; Alvin Toffler (1991): Magtskifte - Viden, velstand og vold på træsklen til det 21. århundrede, Hokenfeldt.^
152) I en ældre lærebog om international politik af Bruce Russett og Harvey Starr, op.cit., kan man læse, at "in the decade of the 1970s, there was an explosion of interest in global issues and global futures" p. 544. Altså interessen for globale spørgsmål er ikke ny. ^
153) I følge Paul Kennedy(1993), op.cit., er der dog tale om en kvalitativ ændring. Han skriver "But today`s globalization is distinguished from those earlier examples by the sheer quanty and extent of the multinational firms in our expanded and integrated global economy" p. 50. Henrik Plaschke, op.cit. er dog mindre sikker på denne kendsgerning. Han skriver at "En historisk analyse tyder ikke på, at den moderne kapitalisme er mere "globaliseret" end kapitalismen i starten af dette århundrede.", p. 28. ^
Andersen, Erik A.; Wiberg, Håkan (red.)(1994): Storm over Balkan -
Andersen, Jørgen Goul (1993): Politik og samfund i forandring,
Andersen, Kaj Holm et al.(1982): International Politik - Konflikt
Astrup, Nils et al. (1985), Sikkerhedspolitisk leksikon i , Veje til
Baldwin, David A. (1993): Neorealism and Neoliberalism - The
Barap, Nicholas (1995): Informationsmotorvejen - Genvej til
Barber, John R (1993): Modern European History, HarperPerennial, New
Betænkning om de elektroniske medier, Betænkning nr. 1300,
Bilag 4, "Notat vedrørende den forventede teknologiske udvikling samt
Boutros-Ghali, Boutros (1992): En dagsorden for fred: Forebyggende
Branner, Hans (1996): Det ny Europa - International politik i
Breck, Thomas (1993): Den globale alliance, Verdensnaturfonden,
Brown, Lester R. (årligt): Verdens tilstand, Mellemfolkeligt Samvirke
Brun, Ellen; Hersh ,Jacques (1978): Kapitalismens udviklingssystem -
Buzan, Barry (1987): An Introduction, Strategic Studies, Military
Buzan, Barry (1991): People, States & Fear - An Agenda for
Christensen, Inger et al. (red.)(1979): Vækst - Skriftrækken krise og
Dagsorden for Europa - Regeringskonferencen, Udenrigsministeriet
Danmark efter den kolde krig - Udenrigs- og sikkerhedspolitikken
Dansklærerforeningens tidsskrift Dansk 2/1995, som handler om global
Dansk og Europæisk sikkerhedspolitik, SNU, 1995.
Delouche, Frederic (eds.)(1992): Illustrated History of Europe,
Det globale nabolag, rapporten fra The Commission on Global
Deutch, Karl W. (1967): Political Community and the North Atlantic
Ekins, Paul et al. (1992): Verdens velstand - en grundbog om grøn
Eurobarometer, nr. 43, 1995, tabel 1.6.
EU`s udvidelse mod øst - økonomiske perspektiver, Økonomiministeriet,
Featherstone, Mike (eds.) (1994): Global Culture - Nationalism,
Forsvarets rolle i krisestyring, Forsvarsministerens Rådgivnings- og
Forrester Jay (1971): World Dynamics.
Frandsen, Hans Erik Avlund (red.)(1983): Sådan er Kapitalismen,
Fremtidige konflikttyper og konsekvenser for forsvaret,
Friis, Gregers (1994): Dansk politik og økonomi, Columbus,
Fukuyama, Francis (1989): "The End of History", The National
Fukuyama, Francis (1993): Historiens afslutning og det sidste
Gellner, Ernest (1993): Nations and Nationalism, Blackwell,
Giddens, Anthony (1993): Sociology, second edition, Polity Press,
Giddens, Anthony (1994): Modernitetens konsekvenser , Hans Reitzels
Gilpin, Robert (1981): War and Change in World Politics, Cambridge
Gilpin, Robert (1987): The Political Economy of International
Gleditisch, Nils Petter (1993): "Democracy, War and the Future of
Hansen, Karen Ejersbo (1989):Trekanten Vesteuropa, Japan, USA, SNU,
Haralambos, M. (1984): Sociology - Themes and Perspectives,
Heurlin, Bertel (1996): Denmark: Security Politics and Foreign Policy
Hjarvad, Stig (1993): "Globaliseringens budbringere", pp.32-49, GRUS
Holm, Hans-Henrik (1991): "Demokrati og fred", pp.169-181, i Fred og
Holm, Hans-Henrik; Sørensen, Georg(1994): International politik efter den
Huges, Barry B. (1991): Continuity and Change in World Politics - The
Human Development Report (1996), Oxford University Press, 1996.^
Huntington, Samuel P. (1993): "The Clash of Civilization?", Foreign
Høffding, Niels (1995): "En ny middelalder" i Samvirke, marts nr. 3,
Info-samfundet år 2000 - Rapport fra udvalget om
Jacobs, Dan N. et al. (1983): Comparative Politics, Chatham House
Jacobson, Harold K. (1984): Networks of Interdependence -
Jensen, Jesper Bo (1989): "Er det indre marked deregulering?" i
Jørgensen, Knud Erik (1993): "The European Community and Eastern
Kelstrup, Morten et al. "om international politiks teori: Neorealisme
Kelstrup, Morten "Politologisk integrationsteori og den ny
Kennedy, Poul (1988): The Rise and Fall of the Great Powers -
Kennedy, Paul (1993): Preparing for the Twenty-First Century, Fontana
Keohane, Robert O. (1989b): International Institiutions and State
Keohane, Robert O; Nye, Joseph S. (1989a): Power and Interdependence,
Kjær, Torben (1994): Ud på Internettet - en begynderguide til det
Kjærulff, Jens (1995): "Et medium i støbeskeen" pp. 152-157 i
Knudsen, Anne; Wilken, Lisanne (1993): Kulturelle verdener - kultur
Knudsen, Anne (1994): Kultur uden kampvogne, Den Danske
Kreating, Michael (1994): Agenda 21: En dagsorden for bæredygtig
Larsen, Mette (1995): "Beverly Hills og Drømmen om Amerika - Medier,
Lenin, V.I. (1967): Imperialism: The Higest Stage of Capitalism, New
Lenin, (1947):Imperialismen som kapitalismens højeste stadium,
Liep, John (1995): "Globale billeder", pp.122-126 i tidsskriftet
Lundkvist, Anders (1995): "Global Kapitalisme", pp.16-17,
Madsen, Erik Strøyer et al. (1982):Økonomi - Principper, Politikker,
Madsen, Erik Støjer et al (1984): International Økonomi, Forlaget
Martinussen, John Degnbol (1994): Teorier om samfund og udvikling i
Martinussen, John Degnbol (1994): Samfund, Stat og Marked - En
McLuhan, Marshall (1969): Explorations in Communication.
Meadows, Dennis L. et al.(1974): Dynamics of Growth in a Finite
Meadows, Donella et al.(1972), The Limits to Growth, New York,
Meadows, Donella H. et al. (1972): Grænser for vækst - En rapport til
Meadows, Donella H. et al.(1992): Hinsides grænser for vækst,
Mearsheimer, John J. (1990):"Back to the Future: Instability in
Mesarovic, Mihajlo and Pestel, Eduard, Mankind at the turning
Metelmann, Paul (1996): "Klik - du er død!", pp.40-44 findes i
Meyer, Niels I. et al. (1979): Oprør fra midten, Gyldendal.
Miljø- og Energiministeriet (1995): Miljøindikatorer 1995.
Miljø- og Energiministeriet (1994): Tal om natur og Miljø.
Miljø- og Energiministeriet (1995): Natur og miljøpolitisk
Moravcsik, Andrew (1991): "Negotiating the Single European Act",
Morgenthau, Hans J.(1993): Politics Among Nations - The Struggle for
Mortensen, Lars (1991): Sikkerhedspolitisk Leksion i Fred og
Murdoch, Rubert (1995): "Pindsvinet og ræven", Udenrigs 4, 1995, pp.
Møller, J. Ørstrøm (1990): Det internationale samfund, Akademisk
Naisbitt, John; Aburdene, Patricia (1990): Megatrends 2000 - Ten New
Naisbitt, John (1994): Det globale paradoks, Schønberg.
Nedergaard; Peter (1988): EF`s landbrugspolitik under omstilling,
Nedergaard, Peter; Petersen, Nikolaj (1992): Det Nye EF, Den Danske
Nicolaides, Phedon (1994): "The Changing GATT System and the Uruguay
Nielsen, Keld et al.(1996):Skruen uden ende - Den vestlige
Nilsson, Nils Gunnar (1982): Magtskiftet - personer og politik i
Olsen, Gorm Rye (1991): Golfkrisen og den nye Verdensorden, SNU,
Olsen, Gorm Rye; Svendsen, Knud Erik (1993): U-landene i det nye
Olsen, Gorm Rye; Udsholt, Lars (1995): Forenede Nationer i en
Ougaard, Morten (1988): Magt og interesser i den globale
Panild, Troels Norup (1989): "Det indre marked og integrationsteori",
Pedersen, Kurt (1981), Den økonomiske teoris rødder,
Petersen, Nikolaj (1989): Indledning til international politik,
Petersen, Nikolaj (1993): Fra Maastricht til Edinburgh:
Plaschke, Henrik (1995): "Den globale kapitalisme eksisterer ikke!"
Ponting, Clive (1992): En grøn verdenshistorie, Schønberg.
Rheingolds, Howard: Virtual Community - en klassiker, der findes
Robertson, Roland (1993): "Globaliseringens problem", pp. 6-31, i
Ruggie, John Gerard (1986): "Continuity and Transformation in the
Russett, Bruce; Starr, Harvey (1985): World Politics - The Menu for
Smith, Anthony D. (1990): "Towards a Global Culture?", pp.171-191 i
Smith, Anthony D. (1991): National Identity, Pengiun Books,
Stubbs, Richard; Underhill,Geoffrey R.D.(1994) "Introduction - Global
Sørensen, Georg (1980): Marxisme og International Politik, Aalborg
Sørensen, Georg (1995):"Globalisering og styring", pp.25-27,
Thompson, William R.(1996): "Democracy and Peace", International
Thomsen, Lars (1996): "E-mail, busser og fødder", Samvirke nr. 10,
Toffler, Alvin (1975): Øko-krampe, Samlerens forlag,
Toffler, Alvin (1991): Magtskifte - Viden, velstand og vold på
Vandkunsten, 5., januar 1991 som omhandler den ny verdensorden.
Vaughan-Nichols, Steven; Tidrow, Rob et al. (1995): Inside The World
Velstand og Velfærd - en analysesammenfatning, Kommissionen om
Vesteuropas forhold til central- og østeuropa, Rapport afgivet til
Vilby, Knud (1993): "Et alternativ til den nyeste verdensorden", pp.
Viotti, Paul R.; V. Kauppi, Mark (1993): International Relations
Vores fælles fremtid, Brundtland kommissionens rapport om miljø og
Wallerstein, Immanuel (1974): The Modern World system, Part 1,
Wallerstein. Immanuel (1980): The Modern World-System, Part 2,
Wallerstein, Immanuel (1984) "Patterns and Perspectives of the
Wallerstein, Immanuel (1991): Geopolitics and Geoculture: Easays on
Waltz, Kenneth N. (1979): Theory of International Politics, Mcgrav-
Worre, Torben et al. (1994): "Tre studier af Maarstricht-
Wæver, Ole (1992): Introduktion til Studiet af International Politik,
Wæver, Ole et al. (1993): Identity, Migration and the new Security
Wæver, Ole (1995): "Sikkerhedspolitik - nationalstatens monopol?",
Børsens Jubilæumsavis, "Et tillæg om Informationssamfundet", torsdag
Jyllands-Posten, lørdag den 6. juli 1996, Børs & Finans.
Jyllands-Posten, fredag den 28. juni 1996, p. 14.
Jyllands-Posten, "IT-gabet ses på verdenskortet", mandag 29. juli
Jyllands-Posten, "Fattigdommen værre end nogensinde", onsdag den 16.
Jyllands-Posten, "Den umættelige verden", søndag den 20. oktober
Jyllands-Posten, "Arme Røde Arme", søndag den 8. december
Jyllands-Posten, "...og så falder atombomben", tirsdag den 10. december
Politiken, "Politikens netguide", 1995, en samling af artikler om
Politiken, "Islam", særtryk, marts 1996.
The Economist, "A Survey of World Travel and Tourism - Broadening the
The Economist, "A Survey of Space - The uses of heaven", 15. juni,
The Economist, "A survey of Energy and the Environment - Cool it",
The Economist, "A Survey of Telecommunication - The new boys", 5.
The Economist, "A Survey of the global Environment - Sharing", 30.
The Economist, "A Survey of Defence in the 21st century - Breaking
The Economist, "A Survey of the European Community - A rude
The Economist, "A Survey of the Frontiers of Finance - the
The Economist, "A Survey of Telecommunication - End of the Line", 23.
The Economist, "A Survey of Television - Feeling for the future", 12.
The Economist, "A Survey of Manufacturing Technology - Between two
The Economist, "A Survey of Germany - Model vision", 21. maj,
The Economist, "A Survey of Energy - Power to the People", 18. juni
The Economist, 25. juni, 1994, pp. 13, 19-21.
The Economist, "A Survey of Islam - Not again for heaven`s sake", 6.
The Economist, "Democracy and Growth", 27. august, 1994, pp. 15-
The Economist, "A Survey of the Global Economy", 1. oktober
The Economist, "A survey of the European Union", 22. oktober,
The Economist, "A Survey of Defence Technology - The softwar
The Economist, "A Survey of Multinationals", 24. Juni,
The Economist, "A Survey of the internet - The accidental
The Economist, "The impotence of the West", 15. july ,1995.
The Economist, "A Survey of Telecommunication - The death of
The Economist, 27. januar, 1996, pp.25-26.
The Economist, 29. juni 1996, pp. 23-25.
The Economist, 31. august, 1996, pp.23-24.
The Economist, 7. september 1996, pp. 25-26.
The Economist, "A Survey of Sub-Saharan Africa - Africa for the
The European, no. 318, 1996.^
Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 31, 16. september, 1996, pp. 22-
Thisted, den. 15.12.1996
Copyright
Cand Scient Pol.
Seminarieadjunkt, Aaborg Seminarium og
Ekstern Lektor i International Politik og Europæiske Forhold
Aalborg Universitet
Peter Gorm Larsen
Kastanievej 52,
7700 Thisted
E-mail: Peter_Gorm_Larsen@fc.sdbs.dk
Homepage: http://www.cybercity.dk/users/ccc11527/pg.htm
Aviser og nyhedsmagasiner