Kontakt

policy@policy.dk

(0045) 22950811

Peter Gorm Larsen

Hortensiavej 33,

7700 Thisted

56°57?04?N 8°41?49?E

Danmark

 

velcome




Beretningen handler om, hvordan forfatteren er blevet inspireret til at sejle som barn. Vi følger lysten til vand og drømmen om at krydse Skagerrak fra den nordjyske vestkyst. Det beskrives, hvordan to unge mennesker mødes på en gammel skonnert og bliver forelsket. Vi følger siden familiens sejladser i kanoer, kajak og en mindre sejlbåd. De 3 børn og forældrene bliver et kort øjeblik kendt i Danmark og kommer på TV, i aviser og ugebladene, fordi de vinder en konkurrence udskrevet af Danmarks turistråd. Sammen har de padlet rundt om Limfjordsøen Mors i en kano.

Familien anskaffer et havgående skib. Det er en 30 fods gammel Sagitta fra 1967 købt for 125.000 kr. Det beskrives, hvordan det gamle skib sættes i stand og hvilke problemer, der er forbundet med restaureringen. I sommeren 2013 sejler forfatteren over Skagerrak for at realisere barndomsdrømmen. Siden støder konen til. Turen i den norske og svenske skærgård beskrives detaljeret. I særlig grad turen gennem Blindleia mellem Kristiansand og Lillesand. Lige før hjemhavnen Thisted opstår der dramatiske begivenheder med det gamle skib. Historien ender med en regning på 130.000 kr.

Bogen er fyldt med farvefotos af fartøjer, sejladser, hav og skærgård. Kort og sejlanvisninger kan hjælpe læseren til selv at drage på tur i kano, kajak eller båd.   

I bogen er der kilder på gratis litteratur, der kan læses på nettet. Der er henvisninger til sejleberetninger, eventyr, bådbøger, sejleanvisninger, navigation, vejrudsigter og teknisk litteratur om bådmotorer, el og restaurering af gamle skibe. Litteraturen er på dansk, engelsk, tysk, svensk og norsk.

Håbet med beretningen er, at den kan give læseren inspiration til at komme ud at sejle uden at have en stor bankkonto. Selv en ung børnefamilie kan komme på vandet for små penge.